De tyske runemindesmærker

Google

This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project

to make the world's books discoverablc online.

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject

to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books

are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.

Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the

publisher to a library and finally to you.

Usage guidelines

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain lx)oks l>elong to the
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we liave taken steps to
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automatcd querying.
We also ask that you:

+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for
person al, non-commercial purposes.

+ Refrainfivm automated querying Do nol send aulomated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine
translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the
use of public domain materials for these purposes and may t« able to help.

+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find
additional materials tlirough Google Book Search. Please do not remove it.

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner
anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite seveie.

About Google Book Search

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web

at |http : //books . google . com/|

Google

Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google

som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.

Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,

der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra

land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der

ofte er vanskelig at opdage.

Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange

rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.

Retningslinjer for anvendelse

Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige.
Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at
forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at
kunne tilvejebringe denne kilde.
Vi beder dig også om følgende:

• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug

Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.

• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler

Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl-
noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os.
Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.

• Bevar tilegnelse

Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde
yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.

• Overhold reglerne

Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror,
at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog
stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er
tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden.
Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.

Om Google Bogsøgning

Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning
hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidi g med at det hjælper forfatter e og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan
søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com|

8»>~«- —

I

■FROMTHELIBRARY-OF-
■OTTO-BREMEH-

r

"( \'^ «■

DE TYSKE

RUNEMINDESMÆRKER

AP

LUDV. F. Å. WIMMEE

Særtryk af Årbøger f. nord. Oldk. og Hist. 1894

KØBENHAVN

THIELES BOGTRYKKERI

1894

.-..

BREMEW

k

W5

At runeskriften fra gammel tid har været kendt og
brugt i Skandinavien og i England, har ingen draget i tvivl.
Anderledes stillede sagen sig derimod, når sporsmålet var
om de øvrige folk af den gotiske (germanske) folkeklasse.
Goterne og de tyske stammer på fastlandet. I sin bekendte
bog »Ueber deutsche Runen« (1821) søgte Wilhelm Grimm
theoretisk at bevise, at Tyskerne lige så vel som deres
nordiske og engelske stammefrænder havde kendt runerne;
men de positive beviser herfor, runeindskrifter fra Tyskland
med tysk sprog og tyske runer, manglede endnu ganske.
Ikke et eneste sådant mindesmærke var bragt for lyset.
Det første kendte mindesmærke af denne art var den store
guldring, som 16 år efter Grimms skrift (1837) sammen
med mange andre skatte blev funden ved landsbyen Pietro assa
(Petrossa) i distriktet Buzéo i Valakiet og kort tid efter fik
plads i musæet i Bukarest, hvorfor den i almindelighed
kaldes Bukarest-ringen. Des værre havde ringen en
lignende sørgelig skæbne som vore beromte guldhorn fra
Gallehus; tillige med de øvrige kostbare guldsager, der hørte
til samme fund, blev den nemlig 1875 stjålen fra musæet,
og da tyveriet nogle dage senere opdagedes, var den øde-
lagt og kun to stykker — heldigvis netop den del af ringen.

1

f7i35S723

Z DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

der bærer indskriften — bevarede; ved bruddet er en enkelt
rune midt i indskriften, om hvis læsning der dog ikke kan
være tvivl (9), til dels ødelagt. Det varede imidlertid
længe, fbr end tegnene på Bukarest-ringen blev erkendte
for runer; endnu 1853 anså Mommsen indskriften for
græsk. Først i Berliner Akademiets møde d. 4. Decbr. 1856
kunde W. Grimm meddele, at prof. Zacher havde set, at
tegnene var runer, og at kongen i den anledning havde til-
stillet akademiet en galvanoplastisk etterligning af ringen til
nærmere undersøgelse. Akademiet havde overdraget Haupt,
J. og W. Grimm dette hværv, og W. Grimm fremlagde i
mødet en tolkning af indskriften, der var tiltrådt af hans
to kolleger. Som et bevis på, hvor famlende man endnu
stod over for forståelsen af disse sprogmindesmærker, anfører
jeg blot, at Grimm anså runen X g, hvormed indskriften både
begynder og ender, for det kristelige kors. Følgelig er både
læsningen, tolkningen og bedømmelsen af sprogformen urigtig.
Et stærkt sandsynlighedsbevis var dog nu ført for, at der
var fremdraget et mindesmærke med særlig tyske runer, og
at disse runer ikke stemmede med de almindelige nordiske,

o

men med de oldengelske tegn. Året efter W. Grimms med-
delelse om Bukarest -ringen (1857) fremdrog Franskmanden
Henri Baudot ved landsbyen Charnay i Bourgogne (ved
Saone i .departementet Saone-et-Loire mellem Seurre og Ver-
dun) i en begravelsesplads fra den merovingiske tid, hvor
han i en årrække havde anstillet undersøgelser, mellem en
stor mængde andre oldsager et pragtfuldt spænde, der på
bagsiden bar en indskrift, som Baudot erkendte for runer,
angående hvis tolkning han henvendte sig til det kgl. nor-
diske oldskriftselskab i København. I de meddelelser, som
selskabets sekretær, C. Rafn, sendte Baudot om indskriften,
havde han rigtig set, at dens ene linje indeholdt det gamle
runealfabet i den oprindelige orden med udeladelse af de
fire sidste tegn af mangel på plads. Det interessante, for
runeskriftens historie overordenlig vigtige mindesmærke blev

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

offenliggjort 1860 i det smukke værk, hvori Baudot gav en
omhyggelig beskrivelse af sine undersøgelser^. Spændet til-
lige med de øvrige fund fra Charnay bevares i afdøde Ban-
dots oldsagsamling i Dijon.

De lærdes opmærksomhed var nu i hoj grad henledet
på disse mærkelige sprogmindesmærker, og fundenes antal
forøgedes hurtig. Fortjænesten af efterhånden at have op-
daget et helt antal tyske runeindskrifter tilkommer den af-
døde direktør for det romersk-germanske centralmusæum i
Mainz dr. L. Lindenschmit, som ved rensning af forskel-
lige spænder på bagsiden af disse opdagede fint indridsede
runetegn, efter at rusten var §ærnet. Den første indskrift,
som på denne måde kom for dagen, var indskriften på det
storre spænde fra Nordendorf i Bayern (i musæet i Augs-
burg), utvivlsomt den mærkeligste af alle tyske runeind-
skrifter, som først opdagedes over 20 år, efter at spændet
var fundet. Senere fulgte indskrifterne på spænderne fra
Osthofen og Freilaubersheim (bægge i musæet i Mainz),
samt det mindre spænde fra Nordendorf (ligesom det
storre i musæet i Augsburg).

Af mange grunde, som jeg nedenfor skal dvæle nærmere
ved, frembyder tolkningen af disse indskrifter store vanske-
ligheder, og det blev ingenlunde straks almindelig anerkendt,
at deres sprog og tegn var tyske. G. Stephens, som for
første gang samlede og afbildede de indtil da kendte mindes-
mærker af denne art i sit store værk »The old-northern

1

Henri Baudot, Mémoire sur les sépultures des barbares
de répoque Mérovingienne , découvertes en Bourgogne, et
particuliérement å Charnay, Dijon & Paris 1860, 4*° (oprin-
delig offenliggjort i Mémoires de la Commission des Anti-
quités du Departement de la Cote-d'Or, TomeV, Années
1857—60, Dijon & Paris, s. 176 ff.). S. 49 ff. i den særskilte
udgave (s. 176 ff. i tidskriftet) findes »Remarques sur Tin-
scription runique de Charnay, par C. C. Rafn«, daterede
København d. 15. Oktbr. 1858.

1*

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

Runic monuments of Scandinavia and England« II (1868),
s. 565— 603 og 8.880 — 84, gik som bekendt ud fra, at de
alle var »oldnordiske« og i gammel tid var »vandrede« fra
de skandinaviske lande til de egne, hvor de er fundne. I
min afhandling om »Runeskriftens oprindelse og udvikling i

o

Norden« i Årbøger for nord. oldk. og hist. 1874 imødegik
jeg udførligt denne antagelse, idet jeg søgte at påvise, at
indskrifternes sprog bestemt var gotisk eller tysk, og igennem
hele afhandlingen fandt jeg i disse indskrifter et af de vigt-
igste midler til at påvise runeskriftens oprindelse. Det var
dog kun et meget ringe antal gotiske og tyske runemindes-
mærker, der endnu i denne afhandling stod til min rådighed.
Når jeg ser bort fra nogle brak teater, hvis bedommelse er
forbunden med særlige vanskeligheder, var kun seks mindes-
mærker kendte, og jeg måtte trøste mig med det håb, at
der snart kunde komme flere, da både Nordendorf- og Ost-
hofen-spændet havde vist, at runerne kunde holde sig skjulte
længe efter mindesmærkernes fremkomst. Dette håb blev
heller ikke skuffet; endnu i nogle slutningstillæg til min
afhandling kunde jeg mælde fundet af et nyt tysk rune-
spænde (fra Freilaubersheim i Rhinhessen) med en længere
indskrift, hvis første sætning, der ikke frembød mindste
vanskelighed, afgav et uomstødeligt bevis for, at sproget var
tysk (hverken gotisk eller nordisk). Et nyt hojst interessant
gotisk mindesmærke blev jeg bekendt med, året efter at min
afhandling var udkommen (1875), nemlig et spydblad af
jæm, fundet ved Ko vel i Volhynien, og kunde meddele den
første tolkning, af indskriften i det i Warschau udkommende
polske arkæologiske tidskrift ^. I de nærmest følgende år

Wiadomosci archeologiczne III, Warszawa 1876, s. 55 ff.
(sml.. A. Kohn u. C. Mehlis, Materialien zur Vorgeschichte
des Menschen im dstlichen Europa. Nach polnischen und
russischen QueUen, II, Jena 1879, s. 177ff.). Et kort ud-
tog af mine bemærkninger meddelte grey J. Zawisza på den

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. O

forøgedes fundenes antal så meget, at jeg 1887 i »Die
runenschrift« i steden for de seks (syv) mindesmærker i
afhandlingen fra 1874 kunde opføre 13 numre, bortset fra
brakteaterne og nogle 'uægte* indskrifter (se Die runenschr.

s. 56 ff.)-

Striden om disse mindesmærkers nationalitet tor nu
også anses for udkæmpet. Næppe en eneste videnskabsmand
vil længer, måske med undtagelse af prof. Stephens, anse
dem for nordiske »»vandrere«. I et med Berliner Akademiets
understøttelse udgivet værk har da også en tysk lærd, prof.
R. Henning i Strassburg, samlet alle 'tyske' runemindes-
mærker og gjort dem til genstand for meget omhyggelige og
grundige undersøgelser i forskellige retninger. Hennings
værk »Die deutschen Runendenkmåler« udkom 1889, altså
to år efter min bog »Die runenschrift« , og indeholder netop
de samme mindesmærker, som også jeg havde behandlet med
et helt andet formål og derfor naturligvis efter en ganske
anden plan. Noget nyt, mig ubekendt mindesmærke havde
Henning ikke fojet til de af mig omtalte.

Det følger af sig selv, at det nævnte værk af prof.
Henning måtte vække min allerhojeste interesse. Et nojere
studium af bogen i det enkelte viste mig dog, at jeg i
mangt og meget måtte erklære mig lienig med min lærde
kollega, og det var min agt straks at underkaste prof. Hen-
nings resultater en nærmere prøvelse. Min plan i så hen-

arkæologiske kongres i Budapest 1876 (se Comte-rendu I,
1877, s. 458f.). — Spydbladet var fundet allerede 1858, da
det blev opplOjet på en mark ved den lille flække Suszczyn
i nærheden af jærnbanestationen Kovel, hvorefter det har
fået navn på g^nind af det egenlige findesteds vanskelige
udtale, rinderen forærede det til sin slægtning prof. A.
Szumowski i Warschau, på hvis vegne grev J. Zawisza 1875
gennem prof. C. Engelhardt sendte mig et fotografi af ind-
skriften med anmodning om at tolke denne. Også denne
indskrift blev således først bekendt en rum tid (17 år), efter
at mindesmærket var fundet.

b DE TTSKE RUNEMINDESHÆRKER.

seende blev dog krydset af andre storre arbejder, først ud-
gaven af codex regius af den ældre Edda og dernæst af-
handlingen om Sønderjyllands historiske ninemin desmærker,
hvormed arbejdet på det i mange år forberedte værk om de
danske runemindesmærker stod i nojeste forbindelse. Jeg
var således kommen langt bort fra de tyske runemindes-
mærker og havde næppe nogensinde fundet lejlighed til
oflfenlig at udtale mig om prof. Hennings værk, hvis ikke en
ydre anledning ganske uventet havde givet mig stødet til
fornyet beskæftigelse med disse sporsmål. I indeværende
års Maj måned modtog jeg nemlig gennem musæumsdirektør
dr. Sophus Muller fra direktøren for nationalmusæet i Buda-
pest prof. J. Hamp el tegninger af »to i Ungarn fundne
runespænder« med anmodning om at udtale mig om ind-
skrifterne. At tegnene i indskrifterne virkelig var runer,
kunde jeg efter de tilsendte tegninger ikke et ojeblik være i
tvivl om, og et enkelt ord var på den ene tegning endogså
gengivet så nojagtigt, at jeg måtte anse det for sikkert, at
indskrifterne var tyske. Hele den oplysning, jeg havde
fået om spænderne, var, at de var »fundne i Ungarn«.
Dette findested vakte naturligvis min levende interesse for
de nævnte mindesmærker, og jeg ønskede at anstille mine
undersøgelser af indskrifterne uafhængig af nærmere oplys-
ninger om findestedet (findestederne?) og de omstændigheder,
under hvilke spænderne var komne for dagen. Jeg med-
delte derfor blot prof. Hampel, at jeg kun med originalerne
for oje vilde have udsigt til at løse de mange vanskelige
sporsmål, som sandsynligvis vilde møde med hensyn til læs-
ning og tolkning. Kort tid efter sendtes de originale spænder
mig fra Ungarn, og jeg havde således lejlighed til i løbet af
flere uger i den lyse sommertid at underkaste dem den om-
hyggeligste undersøgelse i vort nationalmusæum. Først efter
at denne undersøgelse var afsluttet og havde ført til et, som
jeg tor antage, heldigt resultat, modtog jeg de oplysninger om
spændernes findested o.s.v., der vil blive meddelte i det følgende.

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 7

Beskæftigelsen med disse spænder og deres indskrifter
vakte imidlertid i hoj grad hos mig ønsket om at drage alle
kendte tyske runemindesmærker ind under undersøgelsen, og
dette ønske blev endnu stærkere, da jeg, netop som jeg
havde afsluttet undersøgelsen af de ungarske spænder, fra
Norge piodtog andet hæfte af Sophus Bugges »Norges
Indskrifter med de ældre Runer« , hvori han s. 136 ff. også
underkaster en stor del af de tyske runemindesmærker en
mer eller mindre udførlig behandling. Bugges læsninger
afviger imidlertid i så mange henseender fra Hennings, at
jeg kun ved undersøgelse af originalerne selv vilde være i
stand til at domme mellem de to lærde. Nation almusæets
direktør, dr. Sophus Muller, som med storste interesse havde
fulgt mine undersøgelser af de ungarske spænder, påtog sig
med en overordenlig elskværdighed at være mellemmand
mellem mig og de fremmede musæer og lovede, medens jeg
selv begav mig på en runologisk rejse, at foretage de for-
nødne skridt for om muligt at få de nævnte mindesmærker
sendte til København, så at jeg ved min hjemkomst i Sep-
tember straks kunde begynde undersøgelserne. Jeg er her-
ved bleven i stand til personlig at undersøge de vigtige
runespænder fra Osthofen og Freilaubersheim , som bægge
opbevares i musæet i Mainz, samt spændet fra Engers i
musæet i Worms, hvilket sidste musæum samtidig oversendte
to andre spænder med anmodning om at afgore, hvor vidt
forskellige ridser i sølvet kunde anses for runer. Ligeledes
har dr. J. Naue i Miinchen stillet det ham tilhørende spænde
fra Kerlich til min rådighed. Jeg aflægger herved min
ærbødigste tak til direktørerne for de nævnte musæer, prof.
L. Lindenschmit i Mainz og dr. Aug. Weckerling i Worms,
samt til hr. dr. Naue for den sjældne imødekommenhed,
hvormed de har tilladt mig at benytte disse overordenlig
kostbare og for en del meget skrøbelige genstande i henved
to måneder. Som tak for den tillid, der herved er vist
mig, har jeg selvfølgelig gjort mit bedste for, at undersøg-

8 DE TTSKE RUNEMINDESMÆRKER.

eiserne kunde blive så pålidelige som muligt. Andre musæer
(Augsburg og Stuttgart), til hvilke der ligeledes var rettet
anmodning om udlån af de dem tilhørende runespænder^
men som på grund af deres vedtægter ikke så sig i stand
til at efterkomme anmodningen, har med stor forekommen-
hed sendt mig udmærkede fotografier af vedkommende old-
sager. Dog yder disse fotografier ikke tilstrækkelig oplys-
ning for de vanskeligste steders vedkommende, og jeg kan
derfor ikke ved hjælp af dette materiale afg5re de tvivl-
somme læsninger. Ligeledes beklager jeg, at private forhold
har hindret fru Baudot i at sende Charnay- spændet til
København.

At jeg så længe har måttet tilbageholde de bemærk-
ninger, som jeg havde tænkt at knytte til prof. Hennings
bog straks efter dens udgivelse, har da medført den fordel,
at jeg nu ser mig i stand til både at inddrage senere fundne
mindesmærker i undersøgelsen og at meddele nye læsninger af
tidligere kendte efter mine egne undersøgelser af originalerne.

Når jeg ser bort fra nogle få brak teater, var antallet af
de runemindesmærker, der var komne for dagen uden for Norden
og England i egne, hvor gotiske og tyske stammer tidligere
bode eller endnu bor, ifølge den i Die runenschrift meddelte
oversigt 13. Af disse må imidlertid no. 8 (spændet fra
Hohenstadt i Wurtemberg) udgå, da de utydelige runer,
som Rieger trode at finde på spændet, i virkeligheden kun
er tilfældige ridser i sølvet. Dette fremgår ikke blot med
fuldkommen sikkerhed af det udmærkede fotografi, der er
tilsendt mig fra musæet i Stuttgart, men bekræftes også ved
udtalelser til mig af forskellige oldforskere, der personlig har
undersøgt spændet. Henning har opfattet ridserne på samme
måde og derfor med rette udeladt dette mindesmærke i sit
værk (Die deutschen Runendenkm. s. III) ^. I øvrigt optager
han de samme mindesmærker, som jeg har behandlet. Dog

Med st(Jrre grund kunde ridserne i sølvet på et par spænder

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER, 9

fojer han hertil spydbladet fra Tor cello, som han skænker
en lang undersøgelse, og som han er mest tilbojelig til at
anse for ægte, medens jeg straks var overbevist om dets
uægthed (Die runenschr. s. 57 not. 4). Ved de af spændets
opdager, dr. Undset i Kristiania, meddelte oplysninger i
Verhandlungen der Berliner anthropologischen Gesellschaft,
Sitzung vom 18. Jan. 1890, er uægtheden hævet over
enhver tvivl. Dette stykke udgår altså.

Et andet mindesmærke, som jeg aldeles ikke har omtalt
i min bog, fordi indskriftens uægthed var indlysende, og som
prof. Henning ligeledes stempler som uægte, er spændet
fra Kerlich. Hennings udtalelser nøder mig dog til noget
nærmere at omtale dette mindesmærke.

Det velbevarede, på forsiden forgyldte sølvspænde skal
være fundet i Kerlich (ved Andernach) og kom 1886 i
dr. J. Naues besiddelse. Da det i musæet i Mainz blev
renset for rust, opdagedes under rusten en runeindskrift, der
i en enkelt linje er anbragt over den ophojning, hvorpå
nålen har hvilet, ganske som på det mindre spænde fra
Nordendorf. Kun vender runetoppene på Kerlich-spændet
til den modsatte side. At denne indskriffc, således som også
Henning har påvist, er et plumpt bedrageri fra nyere tid,
kan der ikke være mindste tvivl om. Dog giver hverken
Hennings tegning eller tekst (Die deutschen Runendenkm.
s. 156) et pålideligt billede af indskriften. Medens Henning
i teksten i de stærkeste ord fremhæver den stymperagtige og
ubehjælpsomme måde, hvorpå runerne er indristede, frem-
viser hans tegning en indskrift med meget regelmæssige og
ganske pyntelige runer, mod hvilke der ikke er det mindste

i musæet i Worms (fra Gundersheim og fra FJom-
born) anses for runer, og særlig over for ridserne på
spændet fra Gundersheim vilde et uøvet (Jje let blive
skuffet. Jeg vover dog med st(irste bestemthed at påstå,
at intet af de nævnte mindesmærker bærer et eneste for-
sætlig indridset tegn.

10 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

at indvende, så at de meget godt kunde tilhøre en ægte
gammel indskrift. Sagen er ganske simpelt den, at medens
de 'ægte' indskrifter, som Henning har haft lejlighed til at
undersøge, alle er indridsede med et spidst redskab, er ind-
skriften på spændet fra Kerlich indridset med et stumpt
redskab, hvorved runelinjerne selvfølgelig har fået en anden
karakter end de fint indridsede runer på de øvrige tyske
runespænder, idet de er langt grovere i linjerne; men mod
selve formerne er der i og for sig intet at indvende, og da
en 'ægte' indskrift lige så godt kunde tænkes udført med et
stumpt som med et spidst redskab, vilde uægtheden ikke
kunne påvises ad den vej. Jeg må i modsætning til Hen-
ning hævde, at indskriften er udført med påfaldende dygtighed,
og forsøget på at g5re nogle af linjerne svagere, andre kraft-
igere er faldet så heldigt ud, at indskriften ved første oje-
kast virker i hoj grad skuflfende. Det middel, der er benyttet
hertil, røber imidlertid tydelig forfalskningen. Den del af
spændet, hvorpå indskriften er anbragt, er nemlig bleven af-
glattet med en fil, eller på anden måde afpoleret, hvorved
enkelte linjer er blevne så fine, at de er vanskelige at se
med blotte ojne, hvad der jo netop også ofte på grund af
slid er tilfældet med runerne i de ægte indskrifter.

Bedrageriet fortjæner ikke at foreviges gennem en tegn-
ing, og jeg meddeler derfor ikke en sådan. Hos Henning
gengives indskriften

uden at der findes mindste antydning af den st5rre eller
mindre tydelighed, hvormed de enkelte stave træder frem,
eller af måden, hvorpå de enkelte tegn er indristede. Særlig
i den Qærde rune (^) er bistavene så svage, at de er van-
skelige at opdage med blotte 5jne. Den sjætte rune har
Henning urigtig læst F; men dette tegn har ikke spor af
bistave og kan kun læses I. Mellem I og det følgende *
findes derimod et par af Henning oversete langagtige småstreger,
der er indridsede på samme måde som runerne og sikkert skal

DE TYSKE RUNEMINDESMÆREER. 11

forestille skilletegn af samme art som på Freilaubersheim-
spændet. Indskriften lyder altså

hvilket naturligvis skal læses wodani'.hailag og skal
betyde »helliget til Odino. At sprogformerne er ganske
umulige (hvad der vel også må siges om den betydning,
hvori hailag er brugt), vil enhver sprogforsker straks se.
Det er også let at påvise, hvilke ægte mindesmærker der
har tjænt som forbilleder for indskriften. Det første ord
skyldes naturligvis P^MH på det storre Nordendorf-spænde,
skilletegnet er taget fra Freilaubersheim-spændet og *NrFX
fra Bukarest-ringen. Men mærkeligt nok har forfalskeren
ved en tankeløshed, eller måske snarere forsætlig, men i
så fald ved en slem fejltagelse ombyttet ringens N, som i en
vestgermansk indskrift måtte have formen M, med den
særlig nordiske h-rune *, der i Norden først optræder
for ældre N H efter år 800 (Die runenschr. s. 203 f.). Alene
denne fejl vilde være tilstrækkelig til at afsløre bedrageriet;
men hertil kommer de i denne forbindelse umulige former
wodani og hailag; -i i wodani skyldes sikkert det -i,
som på Bukarest-ringen går foran hailag i gutaniowi.

Bedrageriet er så åbenbart, at det for mig ikke har
nogen interesse nærmere at efterspore dets oprindelse. Kun
fremhæver jeg, at der næppe er grund til, således som man
har antydet (se Undset i Verhandlungen der Berliner anthropol.
Gesellschaft, Sitzung vom 18. Jan. 1890), at formode, at det
er foretaget i musæet i Mainz. Det forekommer mig hojst
usandsynligt, at en 'arbejder' i dette musæum skulde have
været i stand til at lave en sådan indskrift, og bedrageriet
kunde jo i nærværende tilfælde ikke bringe ham den ringeste
fordeP.

En meddelelse af direktør Lindenschmit i Mainz stemmer
ganske med, hvad jeg ovenfor har udtalt. Efter at have
gjort opmærksom på, at der på gipsafstøbningen af spændet

12 DE TTSKE RUNEHINDESHÆRKER.

På en anden måde forholder det sig med det mindes-
mærke, der har no. XVIhos Henning (»Das Thonkopfchen
desBerliner Museums«), et lille råt forarbejdet menneske-
hoved af lér i form af en buste, hvis findested er ubekendt
(afbildet hos Henning s. 132 og tav. IV, fig. 18). Henning
kæmper med storste iver for at bevise stykkets 'ægthed',
hvorimod jeg i Die runenschrift s. 60 not. 1 har udtalt, at
indskriften, ikke indeholder virkelig ægte gamle runer,
hvad jeg endnu på det bestemteste fastholder, og hvortil
også Bugge (Norges Indskrifter med de ældre Runer s. 136
not. 2) har sluttet sig. Da imidlertid hverken Bugge eller
jeg har udtalt os nærmere om indskriften, skal jeg i det
følgende meddele min opfattelse af denne. Ved med den
st5rste vilkårlighed at læse nogle runer fra hojre til venstre,
andre omvendt fra venstre til hojre, ved at tillægge et
enkelt tegn en efter min mening aldeles umulig betydning
og ved at indfoje runen, der er anbragt øverst oppe på
hovedet, imellem tegnene på fodstykket, sammenstiller Hen-
ning runerne til ordet fulgja, der skal være den gotiske
eller vestgermanske form for det nordiske fylgja^ og han ser
i busten en fremstilling af en 'fylgje' (!). I runerne finder
han endvidere ældgamle gotiske eller tyske runeformer,
hvorfor han s. 141 sætter lérhovedet til 4. — 5. årh. At
prof. Henning har kunnet forse sig således på dette stykke,
ligger åbenbart i det lille materiale, hvormed han i det
hele har arbejdet i sit værk, idet han gennem selvsyn
kun har kendt de få tyske runemindesmærker. Enhver, der
er fortrolig med runemindesmærkerne også uden for Tysk-
land, vil opfatte dette hoved ganske anderledes. For mig

i musæet i steden for de tre runer ^"f^ hos Henning kun
ses tre lodrette streger uden bistave, tilfOjer hr. Linden-
schmit: »Wåre die schrift hier gefålscht, so hatten diese
bOsen fålscher doch hoffentlich ihre eigenen zeichen lesen
kOnnen! Wenn wirklich eine falschung vorliegt, so ist sie
erfolgt, ehe die spange in unsere hånde gelangte.«

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 13

er det i hvert fald hævet over al tvivl, at vi i lérhovedet
har et ægte nordisk stykke fra middelalderen (det 12. årh.);
alle fire runer på fodstykket (^fir^) og den enkelte rune på
hovedet (D) stemmer i form fuldstændig med de nordiske
runetegn fra denne tid for a, /, o, s og u, således at de
alle må læses fra venstre til h5jre. Betydningen af ind-
skriften er det dog ikke lykkedes mig at udfinde; men den
minder i så henseende om lignende nordiske indskrifter
f. eks. på døbefonte og andre genstande, hvor indskriften
kun indeholder ordenes begyndelsesbogstaver eller forkortede
ord. Som særlig oplysende henviser jeg til de fire runer på
døbefonten i Brøndum kirke i Jylland, som jeg har oflfen-

o .0

liggjort i »Døbefonten i Åkirkeby kirke« pa den ene af
tavlerne mellem s. 14 — 15 og nærmere har omtalt s. 15 not.
Ligesom i denne indskrift et tegn, der ikke tilhører rune-
rækken, er brugt for at antyde indskriftens begyndelse og
slutning, således antager jeg, at det tegn på lérhovedet, der
hverken tilhører de gamle eller de yngre runealfabeter, og
som står sammen med den ene rune på fodstykket, medens
de tre andre sider og hovedet kun har en enkelt velbekendt
rune, netop på samme måde er brugt for at antyde ind-
skriftens begyndelse (og slutning). Jeg er således fuldt
overbevist om, at lérhovedet skriver sig fra Norden; hermed
kan musæumsdirektør dr. Voss' formodning hos Henning, at
ejeren (hr. B. Friedlånder), der selv ikke vidste, hvorfra det
var kommet i hans besiddelse, har fået det fra Bagpommern,
meget godt forenes.

Af prof. Hennings værk må altså spydbladet fra Tor-
cello 5®rnes som uægte og lérhovedet i Berlin som en gen-
stand, der ikke bærer tyske, men sene nordiske runer. Der-
imod må runespændet fra Engers, hvis ægthed Hen-
ning med urette drager i tvivl, hvad jeg nedenfor skal
påvise, optages mellem de ægte tyske runemindesmærker,
således som jeg har gjort i Die runenschrift s. 59 nr. 13
med not. 6.

14 DE TYSKE RUNEHINDESMÆRKER.

Til de 12 ægte gotiske og tyske runemindesmærker
hos Henning og mig er der i de fire år, der er forløbne
siden udgivelsen af Hennings værk, kommet tre nye og i
visse henseender særlig vigtige, nemlig:

1) et skiveformet spænde, fundet ved Balingen i
Wtirtemberg (i musæet i Stuttgart), der altså kan indsættes
som nr. 8 i Die runenschrift i steden for Hohenstadt-spændet.
Indskriften blev opdaget 1887 af docent dr. S. Soderberg
fra Lund, som offenliggjorde sin læsning og tolkning i Prå-
historische Blåtter, herausgeg. von J. Naue, H. Jahrg. Nr. 3,
Miinchen 1890. Et udmærket fotografi af spændet, som jeg
har modtaget fra Stuttgart, og en efter originalen udført
særdeles omhyggelig tegning viser imidlertid, at både læs-
ningen og tolkningen på det nævnte sted er urigtige. De
fire første runer kan umulig være FNrr, der skulde stå for
NPrr^, og < i indskriftens slutning betyder som ellers altid
A;, ikke ng^ som dr. Soderberg antager. Ganske urigtig er
også den tidsbestemmelse, som han fastsætter for indskriften.
Han mener, at hverken skrift eller sprog kan hjælpe os til
at bestemme indskriftens tid, men at vi udelukkende må
^ygg^ P^- arkæologiske grunde. I henhold hertil sætter han
da indskriften til senest år 500. I modsætning hertil må
jeg på det bestemteste hævde, at både runer og sprog for-
byder at gore indskriften ældre end år 700 *. Jeg havde

Angående denne læsning, der skyldes en ytring af S. Bugge,
bemærker Bugge i Norges Indskr. med de ældre Runer
s. 137 not. 1 : »Denne ytring, som ikke var bestemt for oflfen-
iigheden, tager jeg herved tilbage.«

Man gOr mig opmærksom på, at dr. Soderberg selv i
»Kongl.Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademiens Månads-
blad« 1890, s. 144 not. »efter fortsatta studier af de ger-
manska fomsakernas kronologi« er kommen til det resultat,
»att ifrågavarande spånne tillhOr tiden efter 650«. Disse
to tidsbestemmelser, der afviger så stærkt fra hinanden, og
som er fremsatte med så kort tids mellemrum, er for mig*
et slående eksempel på den værdi, der kan tillægges de
arkæologiske tidsbestemmelser, der hviler på typologiske
forudsætninger.

DE TTSXE RUNEMINDESMÆRKER. 15

ønsket her at levere en ny tegning og tolkning af indskriften ;
men da mnsæet i Stnttgart ikke har set sig i stand til at
sende originalen til København, må jeg opgive dette. Den
væsenligste interesse, der for mig knytter sig til denne ind-
skrift, er, at den i modsætning til indskrifterne på alle de
øvrige kendte tyske ranespænder går fra hojre til venstre J
knn < har samme form som i de indskrifter, der går fra
venstre til hojre.

2 — 3) to ved Bezenye i Ungarn fdndne spænder
(i musæet i Ungarsk-Altenburg), der hidtil ikke er oflfenlig-
gjorte, og hvis læsning og tolkning jeg meddeler nedenfor.

Med de nævnte tre mindesmærker bliver antallet af de
indskrifter, der må henføres til gotiske og tyske stammer,
altså 15. I forhold til deres ringe tal omspænder disse
mindesmærker et overordenlig stort geografisk område. Den
yderste østlige grænse er nemlig mod nord Ko vel i Volhynien,
mod syd Bnzéo i Yalakiet. Mod vest danner Chamay i
Bourgogne grænsen. Imellem de yderste grænser mod øst
og vest møder vi da, når vi går fra syd mod nord, først
indskrifterne fra Ungarn i nærheden af Pressburg, dernæst
mindesmærker fra Bayern, Wiirtemberg, Rhinhessen, Øvre-
hessen, Nassau og Rhinprovinsen.

Af de nævnte 15 indskrifter findes de to — utvivlsomt
de ældste af dem alle — på et par jæmspydblade. Nær i
tid til disse slutter sig indskriften på den store guldring fra
Valakiet. At indskrifterne på Ko vel-spydet og på Bukarest-
ringen skriver sig fra gotiske stammer, er utvivlsomt, og
det samme bliver derfor også sandsynligt for det med Ko vel-
spydet nær beslægtede spyd fra Muncheberg, skont der af
sproget på dette mindesmærke ikke kan drages en fuld-
kommen sikker slutning (se Die runenschr. s. 63). Det Qærde
mindesmærke er en guldfingerring, funden ved Korlin i
Pommern, hvis indskrift dog ikke frembyder noget som helst
sikkert holdepunkt for fastsættelse af mindesmærkets natio-
nalitet (Die runenschr. s. 57 not. 5). Alle de øvrige 11 ind-

16 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

skrifter er anbragte på bagsiden af spænder (fibulaer) af
forskellig form, og alle disse indskrifter tilhører utvivlsomt
forskellige tyske stammer, hvis man da ikke vil antage,
at Burgunderne (Charnay-spændet) er nærmere i slægt med
Goterne end med de egenlige tyske folk.

Vi står altså her over for et meget ringe antal mindes-
mærker; men da de næsten alle er komne for dagen i løbet
af de sidste 20 år på genstande, der tilfældig eller ved
systematiske udgravninger er fremdragne af jordens skød,
tor vi nære det sikre håb, at antallet efterhånden vil øges
ikke ubetydeligt, hvad der naturligvis vil være af storste
vigtighed for den fulde forståelse af indskrifterne. Mange
vanskeligheder er nemlig forbundne med tolkningen af disse
indskrifter. Ikke blot er mindesmærkernes antal ringe, men
indskrifterne selv er meget korte, idet de som oftest kun
indeholder et enkelt eller et par ord. De to længste (på det
storre spænde fra Nordendorf og på spændet fra Freilaubers-
heim) har seks ord (Nordendorf-spændet mulig syv). Hertil
kommer en anden omstændighed, som ofte i overordenlig
grad vanskeliggør læsningen og altså også tolkningen, da en
rigtig tolkning naturligvis er umulig uden en rigtig læsning.
Storste delen af disse indskrifter er indridsede med små og
meget fine tegn på bagsiden af spænder, hvor de ofte var
stærkt udsatte for slid under brugen, når nålen førtes ind
og fastgjordes i øskenen. Derved er de i forvejen fine tegn
på mange steder næsten helt forsvundne. Og hvad sliddet
under brugen ikke har udrettet, er ofte sket ved den øde-
læggelse, hvorfor mindesmærkerne har været udsatte i gravene,
hvor de næsten altid er blevne overtrukne med et tykt lag
af rust. Selv den omhyggeligste rensning vil sjælden i så-
danne tilfælde være i stand til helt at skåne de fine runelinjer.

Vi står da over for meget få, meget små og ofte meget
utydelige indskrifter. Tolkningen har derfor ganske andre
vanskeligheder at kæmpe med, end tilfældet er med vore
nordiske runemindesmærker, hvor de ofte anselige indskrifters

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 17

antal er så stort, at vi ved hjælp af de almindelig kendte
formler byppig med storste sikkerhed vil være i stand til at
læse og udfylde indskrifterne selv på ubetydelige brudstykker.

Ganske anderledes med de tyske runeindskrifter, hvor
vi altid fra første færd står famlende over for indholdet.
Det første fornødne er altså her en sikker læsning af de
enkelte tegn, det næste en på denne læsning grundet
tolkning, imod hvilken der hverken fra sprogets eller ind-
holdets side kan rejses berettigede indvendinger.

Hvad prof. Henning i så henseende har ydet i sit værk,
lader efter min mening meget tilbage at ønske både med
hensyji til læsning og til tolkning, hvad der måske allerbedst
vil fremgå af en sammenligning med de i mange tilfælde
helt forskellige læsninger og tolkninger, som Bugge nylig har
offenliggjort.

Til læsningen hører naturligvis et skarpt og øvet 5je;
men det er klart, at prof. Henning uagtet al den flid og
omhu, han har anvendt på sit arbejde for at skaflfe tolk-
ningen et sikkert grundlag gennem pålidelige læsninger, ikke
altid har kunnet magte denne opgave. Da han første gang
under udstillingen af Tysklands forhistoriske fund i Berlin i
efteråret 1880 havde lejlighed til at henvende sin opmærk-
somhed på de tyske runemindesmærker, kom han, som det
fremgår af det foredrag, han holdt i den anledning *, i flere
henseender ganske uforberedt ind på mange af de sporsmål,
som her frembød sig. Senere har han under den indgående
beskæftigelse i det enkelte med disse mindesmærker stået
over for et alt for lille stof til at kunne opnå den fornødne
sikkerhed i sin dom, hvorom bl. a. hans foran anførte
ytringer om indskrifterne på Kerlich-spændet og på lérhovedet

1

Verhandlungen der XI. allgemeinen Versaminlung der Deutschen
Gesellschaft fiir Anthropologie, Ethnologie und Urgeschichte
zu Berlin im August 1880 in stenographischer Aufzeichnung,
s. 116 ff.

18 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

i Berlin bærer vidne. At hans blik ikke er skærpet for de
mange små enkeltheder, som ved disse undersøgelser netop
ofte er af vigtighed, finder jeg i hoj grad bestyrket af en
enkelt ytring i hans værk. Allerede i »Runeskriftens oprin-
delse og udvikling i Norden« (s. 74 ff., s. 265 f.) havde jeg for
første gang kunnet fastslå den rette læsning af tegnene i fu-
thark en og i den egenlige indskrift på Charnay-spændet, grundet
på de omhyggelige undersøgelser, som den franske oldforsker
E. Beauvois sammen med spændets ejer, hr. Baudot, havde
foretaget for mig. Den tegning af futharken i forstorret måle-
stok, som Beauvois den gang sendte mig, og på hvilken hvert
enkelt tegn var gengivet, således som det havde vist i^g for
ham og Baudot, gengav jeg senere i »Die runenschrift« s. 79
og knyttede dertil følgende bemærkning: »Infolge der art, auf
welche die runen eingeritzt sind, stossen die striche in vielen
fallen nicht volligzusammen«, hvad min tegning i hvert enkelt
tilfælde har søgt omhyggelig at vise (sml. også bemærkningen
om M s. 78 ned.). S. 50 not. 3 i sit værk karakteriserer Hen-
ning imidlertid denne ytring som »nicht zutreffend«, og det
fremgår klart både af den til noten svarende tekst på dette
sted og af tegningen tav. II, fig. 4, at han ikke har kunnet
se de af Beauvois og Baudot bemærkede og for hvert enkelt
tegn særlig fremhævede afstande mellem linjerne i mange
runer. Skont jeg ikke har haft lejlighed til selv at undersøge
Charnay-spændet, tvivler jeg intet ojeblik om, at Beauvois' og
Baudots skarpe ojne i alt væsenligt har set det rette. Den
bestemthed, hvormed de bægge har udtalt sig herom, er for
mig fuldt afgorende, da jeg ved selvsyn har overbevist mig
om, at den samme ejendommelighed gentager sig på de
øvrige runespænder, hvor den også er undgået Hennings
opmærksomhed, hvad jeg nedenfor vil få lejlighed til nær-
mere at påvise. Og netop den måde, hvorpå indskrifterne
er indridsede, forklarer, som jeg har fremhævet, den nævnte
ejendommelighed ved tegnene. Indskrifterne på spænderne
er nemlig i reglen indridsede med en skarp kniv, undtagelsesvis

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 19

måske skårne med en gravstik. Men i bægge tilfælde vil
linjerne i de små, fine tegn netop meget ofte komme i en
lille afstand fra hinanden, hvad jeg har overtydet mig om
ved de forsøg, jeg selv har gjort på at indridse indskrifter
i sølv med de nævnte redskaber. I så henseende stem-
mer formerne i alle spændeindskrifter nojagtig
med hinanden ^.

Om den tredje rune i linjen til hSjre på Charnay-
spændet, der tidligere (også hos Baudot selv) var læst T,
bemærkede Beauvois og Baudot til mig, at tegnet var et
tydeligt f (»Runeskr. opr.« s. 266, »Die runenschr.« s. 78).
Herom ytrer Henning (s. 54): »Eine grossere schwierigkeit
liegt bei der 3. rune vor. Baudot reproducirte dieselbe beide
mal als T, und erst nachtråglich bezeichnete er sie Wimmer
gegeniiber als ein sicheres T. Auf dem original ist der obere
seitenstrich indess nicht annåhernd so deutlich wie auf der
abbildung von W., im gegentheil kostet es eine gewisse an-
strengung, um ihn tiberhaupt zu erfassen und von den in
unmittelbarer nåhe befindlichen zufålligkeiten, vor allem einer
mit demselben sich ganz nahe beriihrenden schrunde zu
unterscheiden. Trotzdem glaube auch ich die, man muss
fast schon sagen, einstige existenz (!) des oberen seiten-
striches vertreten zu dtirfen, wenn auch der ganze lauf des-
selben nur bei besonders glinstigem lichte in einem zusam-
menhångenden schimmer erkennbar wird. Allem anschein
nach war er dem unteren durchaus parallel, so dass an der
bekannten form des runischen F nichts vermisst wird.« Det
er herefter klart, at Henning har haft så stor vanskelighed
ved at se den øverste bistav, der for Beauvois (og ved de
seneste undersøgelser også for Baudot) stod ganske tydelig,

^ Lige så hyppig indtræffer naturligvis det omvendte, at
stavene bliver en smule for lange. Talrige eksempler på
bægge dele vil findes i de beskrivelser af runetegnene i
forskellige indskrifter, som jeg nedenfor meddeler.

20 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

at han utvivlsomt vilde have erklæret runen for T, hvis han
ikke havde kunnet støtte sig til de franske lærdes udtalelse
hos mig. Dette viser mig kun, hvad enhver, der har øvelse
i at læse den art indskrifter, vil være på det rene med, og
hvad min personlige erfaring i mere end 20 år har lært mig,
at det tegn, der står klart og tydeligt for den ene under-
søgers 5je, meget ofte for en anden mindre øvet kan vise sig
på en helt forskellig måde.

Uagtet al den flid og omhu, prof. Henning har anvendt
på læsningen af indskrifterne, tror jeg derfor, at hans blik
mangler den skarphed og den øvelse, som er nødvendige for
at kunne afg5re særlig vanskelige sporsmål, hvad der også
vil fremgå af det følgende.

Hvad tolkningen af indskrifterne i det enkelte angår,
har jeg endnu stærkere indvendinger mod Hennings værk
end med hensyn til læsningerne. Hans methode har her
været »emstlich zu versuchen, wie weit man auf methodischen
wegen mit der erklårung gelangen konne« (s. IV). Han har
da taget hvert enkelt ord i indskrifterne op til den grun-
digste behandling; han har vendt og drejet det for at vise,
til hvilke resultater al den lærdom, som grammatik, ordbog
o. s. V. stiller til vor rådighed , vil føre , og med en bredde,
der på mange steder virker i hoj grad trættende, begrunder
han sine tolkninger. I modsætning til denne methode er-
klærer han: »Von raschen einfållen glaubte ich wenig erwarten
zu diirfen ; hatte ich doch vor jahren an einem beispiel selber er-
fahren, wie bald dieselben bei zusammenhångenden erwågungen
zerfliessen konnen« (smst.). Dette er naturligvis rigtigt, og
det gælder i hoj grad det runologiske forsøg, som prof.
Henning sigter til. Men ved tolkningen af disse såre van-
skelige indskrifter tror jeg, at hverken de løse indfald eller
prof. Hennings methode fører til målet. Når vi derimod har
klaret os vanskelighederne, så at det er blevet os tydeligt,
hvad det er muligt for tiden at nå med sikkerhed og
hvad ikke, vil vi rolig lade sporsmålene om betydningen af

DE TYSKE RUNEMINDESHÆRKER. 21

et eller andet ord i indskrifterne eller om hele indskriften
hvile, indtil der pludselig en dag ganske uventet tændes et
lys for os, som viser vej i mørket. Ikke alene på den lær-
dom, der kan hentes frem fra vort bibliothek, og endnu
mindre på de løse indfald, men meget ofte på en pludselig
lykkelig indskydelse, eller på et uventet heldigt fund hviler
i mange tilfælde de værdifuldeste løsninger af vanskelige
sporsmål.

Så lidt har prof. Henning efter min mening nåt ved
sine methodiske forsøg på at løse alle vanskeligheder, at
han ved sit store værk næppe for et eneste ords vedkom-
mende har bragt disse sporsmål en endelig løsning nærmere,
end jeg allerede havde gjort gennem den korte fremstilling
i »Die runenschrift« s. 56 — 65. For så vidt har Hennings
værk altså været mig en skuffelse, og meget arbejde må
endnu gores, for end vi når sikre resultater. Min hoved-
indvending mod prof. Henning er netop, at ban næsten
aldrig tydelig og bestemt skelner mellem det fuldkommen
sikre, det sandsynlige (hvori der jo atter kan være grader)
og det helt usikre. I de såkaldte »Ergebnisse« s. 135 — 155
har Henning samlet løst og fast, sikkert og usikkert i skon-
neste blanding. Men det vil vare længe, for end vi her kan
fastslå »resultater« i den udstrækning, som Henning har
trot sig i stand til. Når det virkelig sikre udskilles fra de
løse formodninger, vil antallet af hans »Ergebnisse« i hoj
grad formindskes.

En væsenlig hjælp ved tolkningen af disse indskrifter
vilde det naturligvis være, hvis vi kunde påvise bestemte
formler, der oftere gentog sig.

Så vidt jeg kan se, er det hidtil dog kun lykkedes at
finde en eneste sådan formel, idet flere mindesmærker
bærer et enkelt ord, der indeholder navnet på den, som
ejede mindesmærket, i nævneform ental. Dette på-

22 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

viste jeg allerede 1875 i de bemærkoinger, jeg tilsendte
grev J. Zawisza om indskriften på Kovel- spydet (se foran
s. 4 not.), hvis tilarids jeg forklarede som nævnef. ent. af
et gotisk mandsnavn, hvormed jeg sammenstillede Mtinche-
berg-spydets ran(i)nga, samt waiga på brak teaten fra
Nordtyskland og med tvivl såbar, som jeg sammenlignede
med det vestgot. Sabaricus, på brakteaten fra Wapno.

At ran(i)nga på Mlincheberg-spydet ligesom tilarids
på Kovel-spydet ^ er ejerens navn i nævnef. ent., fastholder
jeg fremdeles i modsætning til Henning, der anser det for
hensynsform ent. eller endogså for ejeform flertal (!). Bægge
dele modsiges bestemt af de andre indskrifter, som i lign-
ende tilfælde netop har ejerens navn i nævnef. ent., aldrig
i hensynsf. (om ejeform flt. kan der efter min mening slet
ikke være tale). Ligesom på de to spydblade finder vi
nemlig også ejernavnet i nævnef. ent. på Friedberg-spændet
med det tyske kvindenavn [)nrul)hild (= oldty. Drudhilt;
et tilsvarende oldnord. priidhildr forekommer ikke) og på
nordiske mindesmærker med ældre runer (Strårup-diademets
lej) ro og Himlingoj e-spændets hariso). Lige over for denne
kendsgærning kan jeg ikke tillægge den rent theoretiske be-
tragtning, som Henning (s. 13) gor gældende til forsvar for
hensynsformen , at de germanske sprog i reglen bmger
stammer på -inga^ ikke på -ingan^ nogen som helst vægt,
så meget mindre som vi i de nordiske indskrifter med ældre
runer netop finder en række stammer, deriblandt særlig
personnavne, på -ingan (og i huk. -ingon).

^ Bugges antagelse (Norges Indskr. med de ældre Runer s. 15),
at -rids på Korel-spydet betegner udtalen -reps^ ikke -riés
{'Tips), anser jeg for hfljst usandsynlig på den tid , hrortil
dette mindesmærke hører. Hvorfor skulde runeristeren ikke
have brugt runen 11 som tegn for i? Når man trods Tune-
stenens woduridaR og de mange tilsvarende germanske
navne vil forklare den sidste i-rune i tilarids som tegn
for c, synes jeg, at vejen er åbnet for de storste vilkår-
ligheder i behandlingen af disse indskrifter.

DE TTSKE RUXEmXDESMÆRCEiL 23

Som sikker formel i disse iadskriiter betragter jeg
altså det blotte ejernavn i næyneform ental, som
jeg finder i mandsnavnene TUariås og Raninga på Kovel-
og Mnncheberg-spydet, samt i kvindenavnet pruphUd på
Friedberg-spændet, nden tvivl også i Waiga på brakteaten
fra Nordtyskland, medens jeg ikke vover at medtage såbar
på Wapno-brakteaten, da navnets form er mig uklar, og det
måske er forkortet skrivemåde (hvorfor j^ i sin tid sam-
menstillede det med Sabaricus).

Også en anden formel har Henning trot at finde i ind-
skrifterne, nemlig nævneform af giverens navn og hensyns-
form af navnet på den, til hvem gaven skænkedes (»N. N. til
N. N.«). I alle tre tilfælde (det storre og mindre Nordendorf-
spænde og spændet fra Ems) anser jeg dog Hennings læsninger
og tolkninger for urigtige, og det samme gælder det fjærde
eksempel, som dr. Sdderberg har villet foje hertil, nemlig
spændet fra Balingen, i hvis indskrift det sidste M, der
skulde være hensynsformens endelse, skyldes ren vilkårlighed.

Derimod håber jeg, at det skal lykkes mig i det felg-
ende at påvise en ny utvivlsom formel i et par af disse
indskrifter, nemlig giverens navn i nævneform, led-
saget af et ' fromt ønske for den, hvem gaven
skænkedes. Denne formel finder jeg nemlig på de to
ungarske runespænder, som jeg nu går over til at behandle.

Bunespændeme £ra Bezenye.

I året 1885 foretog direktøren for musæet i Ungarsk-
Altenburg dr. Aug. S5tér undersøgelser af en gravplads
fra folkevandringstiden ved den lille by Bezenye i komitatet
Wieselburg (ungarsk Mosony), godt 3 mil sydøst for Press-
burg. Af de ved den lejlighed undersøgte 67 grave gav
særlig én et rigt udbytte. I denne (af dr. S6tér betegnet
som no. 8), der var 170 cm. lang, 80 cm. bred og 230 cm.
dyb, fandtes blandt andet et par sølvspænder, som 8 år

24 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

senere, da de blev n5jere undersøgte af prof. J. Hampel i Buda-
pest (Maj 1893), viste sig bægge at bære runeindskrifter
på bagsiden, et par skiveformede spænder af guld og en del
forskelligfarvede perler. Alle disse genstande bevares i
musæet i Ungarsk-Altenburg. En kort beretning om fundet
har dr. Soter meddelt i det ungarske arkæologiske tidskrift
Archæologiai Ertesito (udg. af J. Hampel) for Juni 1893,
s. 210 — 222. De i graven no. 8 fundne genstande er her af-
bildede s. 213 og beskrevne s. 214 og 216. Indskrifterne på de to
runespænder er dog ikke gengivne, da prof. Hampel og dr. Soter
ønskede at meddele disse indskrifter sammen med min tolkning.

De nævnte to sølvspænder lå oven på hinanden under
ligets knæ mellem skinnebensknoglerne i en dynge sort jord,
der hidrørte fra forrådnet læder eller et andet rådnet stof.

Da jeg modtog spænderne til undersøgelse, uden at jeg
havde nogen anelse om de forhold, hvorunder de var fundne
(bægge i samme grav, der efter sit indhold utvivlsomt må
være en kvindegrav), slog den store lighed mellem dem mig
straks, hvad der vil fremgå af den følgende beskrivelse, som
jeg den gang nedskrev, og i hvilken jeg ikke finder anled-
ning til at foretage nogen ændring som følge af de senere
modtagne oplysninger om fundet, som jeg foran har meddelt.

Bægge spænder er af samme storrelse og ligner hin-
anden i så hoj grad, at de straks ved første ojekast gor
indtryk af ikke blot at være samtidige, men også at være
udgåede fra samme fabrik. Og en nærmere undersøgelse
bekræfter til fulde denne antagelse. Skont forsiden på det
ene spænde me<l undtagelse af den nederste del, det sær-
deles vel bevarede hoved, er så ødelagt af rust, at alle
fremstillinger er fuldstændig udviskede eller meget utydelige,
lader de spor, der endnu kan følges, os ikke i tvivl om, at
fremstillingerne har været ganske éns med dem, vi finder
på det andet spænde, hvor de næsten overalt er meget klare
og velbevarede. Kun dette spændes forside er derfor frem-
stillet på min tegning (fig. A, 1).

DE TISKE RnNEMlNDESUÆHKER. 25

Midtpartiet (det brede stykke oven for hovedet) fore-
stiller to med ryggen mod hinanden vendte dyr. Medens
der ikke kan være tvivl om betydningen af denne frem-

A, 1.
RuneBpEBDde fra Bezenye.

stilling, er det noget mere asikkert, hvad den i det hele taget
vel bevarede fremstilling på den averste del af spændet oven for
biijlen akal betegne. Efter min mening bar det været hensigten

26 DE TVSKE HtNEMlNDESMfREER.

Også her at fremBtille to dyr; men medens de på det mel-
lemste stykke på grund af pladsen vender ryggen mod hin-
aaden, vender de på det everste parti — ligeledes af hensyn

A, 2.
Ruoespiende fra Beienye.

til pladsen — siden til hinanden. Både på det mellemste
og øverste stykke er de rum, der ikke optages af dyre-
fremstilliu gerne, udfyldte med linjeornamenter.

! RUNENINDESUÆRSER.

BojleD er på bægge Bpænder så fyldt med rast, at
fremstilliDgeme i deres helhed er fuldstændig edelagte. De
enkelte lævnede streger synes mig dog bestemt at vise, at

B.
Runespæode fra Beienye.

vi også her har haft et par dyr af en noget lignende form
som på det mellemste stykke, men her adskilte ved den lidt
ophdjede stribe, der lober ned ad midten.

28 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

Samme indtryk, som spænderne selv gor, får man også
af de på bagsiden indridsede runer, der på bægge spænder
løber langs med øskenen, hvori nålen har været fastholdt.
Både i måden, hvorpå disse runer er indridsede, og i deres
former ligner de hinanden så meget, at de særdeles godt
kan være ristede af samme person. I det hele står de
meget klart og bestemt; kun på et enkelt sted har de lidt
så meget, at de for en del er helt udviskede.

Jeg begynder med det spænde, hvis forside er vel be-
varet og derfor gengivet på tegningen (A). Den klare ind-
skrift på hojre side af øskenen indeholder følgende tegn:

1. X, hvis stave skærer hinanden temmelig langt nede,
så at den øverste del næsten indtager Vs af runens hele
storrelse. Desuden strækker den øverste stav til hSjre sig
betydelig længere op end den tilsvarende stav til venstre. Mulig
har dog bægge de nederste stave fra først af nåt lidt længere
ned til spændets kant, men enderne er i så fald fuldstændig
udslidte.

2. ^, i hvilket de to øverste stave, der ikke støder
helt sammen ved toppen, idet den til venstre er lidt kortere
end den til hojre, løber et lille stykke ud over runens
nederste del. Staven til venstre skærer i øvrigt den nederste
stav således, at en lille top af denne rager op over øverste
venstre stav. Omvendt støder den øverste stav til h5jre ikke
helt sammen med den nederste. Ligesom i det foregående
X er også i ^ den nederste del mindre end den øverste; dog
har stavene vistnok oprindelig nåt lidt længere ned; den
nederste streg til venstre følges endnu meget svagt et lille
stykke længere ned end staven til hojre.

3. M. Af de mellemste stave udgår den til venstre et
stykke neden for toppen af den rette stav, og dens nederste
del (lidt neden for skæringspunktet) er næsten helt udvisket.
Tværstaven til hojre begynder et ubetydeligt stykke neden
for den rette stav og når den venstre rette stav, med hvilken

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 29

den ikke støder fuldstændig sammen, et stykke oven for
dens nederste spids.

4. F, i hvilket nederste bistav er lidt længere og kraft-
igere end øverste. Hovedstavens nederste halvdel træder
noget svagere frem på grund af slid.

5. M, forholdsvis smalt. Ingen af bistavene når helt
ind til hovedstaven til venstre.

6. I, i hvilket den mellemste del er forsvunden på
grund af et lille hul i sølvet, der sikkert ligesom en lille
fordybning midt på den følgende runes venstre stav er
fremkommet i nyere tid, uden tvivl som følge af rensningen.
Runens hele form er dog meget klar, og her kan ikke have
stået + eller +.

7. M, hvis nederste del er stærkt udvisket; men hele
runen, der er betydelig bredere end det foregående M, og i
hvilken tværstavene foroven når omtrent helt ud til toppene
af de rette linjer, er i øvrigt aldeles klar.

Lige så klare og utvivlsomme ' som runerne

X^MFMIM
altså er på denne side af øskenen, lige så usikre og udslidte
er tegnene på den modsatte side, idet deres øverste del er
sporløst forsvunden, medens den nederste del endnu viser sig
tydelig. Den bevarede del af runerne sætter det dog uden
for al tvivl, at indskriften skal læses ovenfra nedad, medens
den lige overfor går nedenfra opad, men bægge steder fra
venstre til hojre. Også på det andet spænde vender de to
indskrifter i modsat retning. Hvad der har foranlediget
utydeligheden af disse tegn, t5r jeg ikke med sikkerhed af-
gore. Den formodning kunde ganske vist ligge nær, at
runerne her er udslidte, fordi nålen blev ført ind ad den vej,
så at indskriften netop her var udsat for stadigt slid. Man
måtte da tillige antage, at fingeren i langt hojere grad
havde berørt runernes øverste end deres nederste del. Da
imidlertid indskriften på det tilsvarende sted på det andet
spænde står så skarp og klar som ønskeligt, anser jeg

30 DE TYSKE RUNEHINDESMÆRKER.

denne forklaring for mindre sandsynlig, skont man til støtte
for den kunde antage, at spændet med de udslidte runer
havde været brugt langt mere end det andet. Snarere tror
jeg dog, at runerne er blevne ødelagte af rust og senere ved
rensningen for en del er helt forsvundne. Hvad der sikkert
ses på venstre side af øskenen er nemlig kun følgende:

1. Det meget klare nederste stykke af en ret stav og
i nogen afstand derfra et mindst lige så stort stykke af en
lige så klar skrå stav, som med den foregående naturlig
udfyldes og forbindes til et H, hvis bistav har været
næsten lige (sml. Pl-runen på Osthofen-spændet).

2. Efter den bevarede del af H følger nederste del af
en ret stav, hvis øverste del er helt forsvunden, men ved
hvis top jeg endnu tydelig følger svage lævninger (næsten
kun som et punkt på venstre og hojre side) af en tværstav,
der viser, at her har stået + (ikke +). Særlig lævningen af
staven til hojre må kaldes utvivlsom og var også gengivet
på den første tegning af indskriften, som jeg modtog fra
prof. Hampel.

3. For sikker lævning af én rune anser jeg det efter
+ følgende tegn, der har formen H. Vi har altså her en
rune, der fuldstændig svarer til j-runen på Charnay-spændet,
hvis mellemste del — naturligvis tilfældig, men i bægge til-
fælde foranlediget ved den måde, hvorpå runerne er ind-
ridsede — heller ikke er fuldstændig forbunden med staven
til hojre (Die runenschr. s. 79). Runens venstre og mel-
lemste del står endnu så klar og skarp, at jeg anser det
for hojst usandsynligt, at der ikke skulde findes mindste
spor af den øverste del, hvis man vilde antage, at her ikke
har stået H, men enten N eller M. I bægge tilfælde vilde
også, hvad sammenligningen med de andre tegn og spændets
hele tilstand på dette sted gor ganske utroligt, nederste del
af hojre stav være fuldstændig forsvunden.

4. Det sidste tegn endelig er en ret stav i samme
hojde som den foregående runes lævnede hojre stav, forsynet

DE TTSKE RUNEMINDESMÆRKER. 31

med en nedad skrånende tværstav, der på venstre side
rager et lille stykke nd over ho vedstaven, men på hSjre
side når forholdsvis langt ned — uden tvivl tilfældigt, fordi
instrumentet (kniven) gled for runeristeren. Bistaven skæres
på midten af en lille, meget svagt fremtrædende fordybning
i sølvet, der i en bestemt belysning kan fa udseende af en
lille tværstav; men der er ingen tvivl om, at denne tilsyne-
ladende tværlinje er en senere svag ridse i sølvet. Det
vilde derfor være ganske urigtigt her at finde lævning af ►.
Derimod må runen uden tvivl udfyldes til F, hvis nederste
bistav altså både løber lidt uden for hovedstaven (sml. F
sidst i ordet på det andet spænde) og er bleven påfaldende
lang (sml. det sidste F i øverste linje på Freilaubersheim-
spændet). Af den øverste bistav i dette F er der ikke
lævnet mindste spor lige så lidt som af øverste del af
runerne n+ (også H har oprindelig været et stykke længere).

Selv om jeg ikke i nogen af de øvrige ridser og for-
dybninger i spændet på denne side af øskenen mente at
kunne påvise sikre lævninger af indridsede linjer, vilde jeg
dog ikke vove at benægte, at der foran det første H kan
have stået endnu én eller flere runer, da den bevarede del
særlig af + og F viser, at et tegn også meget godt kunde
tænkes at være fuldstændig forsvundet uden at have
efterladt mindste spor. Hverken pladsen eller de øvrige
forhold på denne del af spændet vilde stride mod en sådan
antagelse. Ganske sikre spor af en ret stav tror jeg imid-
lertid at finde i to små streger lige over hinanden foran
hovedstaven i H lidt oven for dens nederste del. De nævnte
streger har nemlig ganske samme karakter som de streger
(punkter), der er lævning af bistaven i +.

Den bevarede del af indskriften på dette sted mener
jeg altså at måtte udfylde

n+HF
således at der foran H desuden ses svage spor af en ret stav,

32 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

som på grund af afstanden fra PI må antages at have haft
bistav (bistave) til hojre.

Jeg tilfbjer endnu, at de her meddelte iagttagelser om
tegnene på venstre side af øskenen var nedskrevne, længe
f5r end det var lykkedes mig at udfinde det ord, som skjulte
sig i disse tegn.

I modsætning til de sidst omtalte tegn på spændet A
står alle tegn på det andet spænde (B) for st5rste delen
overordenlig klart og skarpt, og der kan ikke for et eneste
tegns vedkommende være mindste tvivl om læsningen. Ind-
skrifterne på B må som helhed betragtede endogså kaldes
lidt tydeligere end det meget tydelige X^MFMIM på A.

Medens den længste indskrift på A står på hojre side
af øskenen, findes den på B på dennes venstre side, løbende
ovenfra nedad. Angående de enkelte tegn bemærkes:

1. har form af en lille hage lige ud for toppen af den
første rune. Hagens h5jre linje er noget kraftigere og dob-
belt så lang som den venstre. Om tegnets form kan der
ikke være mindste tvivl, og det er ikke lævning af en i øv-
rigt udvisket rune, f. eks. T. Der har aldrig stået mere end
de bevarede to små linjer, som danner hagen.

2. F, hvis øverste bistav er lidt kraftigere og længere
end den nederste. Hovedstaven rager en ubetydelig smule
op over den øverste bistav.

3. K, smalt i den nederste og forholdsvis bredt i den
øverste del, men for øvrigt ret smukt formet. Hovedstaven
går et lille stykke op over øverste bistav, som selv når en
ubetydelig smule ud over den mellemste bistav. En senere
fin ridse i sølvet, der løber over hovedstaven i K, kan umu-
lig forveksles med en indridset linje. Også dens uregel-
mæssige form med et lille knæk lige foran hovedstaven i K
viser, at den har en anden oprindelse end runernes streger.
Derimod har den ganske samme karakter som en længere
ridse lidt foran indskriften.

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 33

De to sidst beskrevne runer, særlig F, er et godt stykke
længere end de herefter følgende tegn.

4. ^ viser sig meget bestemt i alle linjer, af hvilke den
øverste er lidt kortere end de øvrige. Selve runen er be-
tydelig lavere end det foregående K, medens det følgende
tegn kun hæver sig et ubetydeligt stykke over den.

5. et meget klart I.

6. ^. Formen af dette tegn er aldeles utvivlsom. Det
står meget skarpt og bestemt, og der kan ikke være tale
om, at vi her kan have lævning af et ^, hvori de to øverste
bistave er udviskede. Hovedstaven hæver sig en smule over
det foregående I og når et ubetydeligt stykke neden for den
nederste bistav; men bistavene er anbragte så langt nede
på hovedstaven, at man ikke vil falde på her at søge en
uheldig form af ►, hvis meningen ikke nødvendiggor en så-
dan læsning.

7. ^, bredt og stort i øverste del, forholdsvis kort og
ubetydeligt i nederste. Øverste venstre stav når et stykke
uden for den dermed forbundne nederste linje og en ube-
tydelig smule op over øverste stav til hojre.

8. M, i hvilket den rette stav til venstre løber et godt
stykke op over tværstaven, som træder lidt svagt frem i den
mellemste og nederste del. Ved foden når bægge de rette
stave betydelig længere ned end tværstavene. Runen minder
i hoj grad om den anden M-rune på Osthofen-spændet, men
nærmer sig endnu mere end denne til M-formerne på Frei-
laubersheim-spændet.

9. F, i hvilket hovedstaven er lidt svagere (finere ind-
ridset) end bægge bistave, af hvilke den nederste til venstre
løber et lille stykke ud over hovedstaven.

Her læses altså sikkert

Lige så utvivlsom er læsningen af alle runer på hojre
side af øskenen, skont kun de to første står lige så skarpt
som runerne på venstre side. Vi finder her:

Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1894. 3

34

DE TYSKE RUNEMINOESMÆRKER.

1. \, lige så utvivlsomt som den (ved tilfojelse af nederste
stav) noget afvigende form i linjen til venstre. En lille til-
fældig ridse i sølvet, der løber sammen med enden af nederste
linje i ^, kan også give denne rune udseende af at have form
af et noget uregelmæssigt ^; men dette er rent tilfældigt.
Ingen, der har øvelse i at læse disse indskrifter, vil kunne
forveksle stregen (ridsen) ved foden af ^ med de indridsede
linjer.

2. n, hvori nederste del af hovedstavene, særlig af den
til h5jre, træder lidt svagere frem. Af bistavene, der ikke
hænger sammen i midten, løber den venstre et stykke ud
over det punkt, hvor den skulde støde sammen med den hojre.

3. X med øverste del omtrent dobbelt så stor som
nederste. Runen er temmelig udvisket, især i nederste del,
men følges dog klart i sin hele form, så at der ikke kan
være mindste tvivl om læsningen.

4. n, smalt og meget smukt formet (sml, R i linjen lige
overfor). 1 modsætning til den Pl-form, vi finder på det
andet spænde, har bistaven her den sædvanlige runding.
Hovedstavens nederste del er noget udvisket og træder
svagt frem.

5. + med nederste del af hovedstaven stærkt udvisket.
Også den del, der ligger lige under den skarpt fremtrædende
bistav, viser sig temmelig svagt.

Herefter har intet tegn været indridset. En lille lang-
agtig stribe i sølvet ud for øverste halvdel af + kan i en
vis belysning få lighed med et skilletegn, men har en ganske
anden karakter end de indridsede linjer og er rent tilfældig.

Her står altså

^nxn+

Efter at vi således har gjort os læsningen af de enkelte
tegn klar, vender vi os til undersøgelsen af indskrifternes
betydning.

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 35

Det forholder sig da efter min mening således, at hvert
spænde på hver side af øskenen har et selvstændigt ord, og
af disse fire ord har betydningen af de to — ét fra hvert
spænde — været mig klar fra det første qjeblik, jeg så ind-
skrifterne, medens de to andre frembød forskellige tvivl og
vanskeligheder, som jeg dog håber, at det er lykkedes mig
at løse.

Jeg begynder med de to ord, hvis betydning jeg anser
for sikker, nemlig X^^MFMIM på A og ^nxn+ på B.

At X^MFMIM godahidi står for X^^MFMirW godahild,
og at vi altså her har det bekendte oldtyske kvindenavn
Godahild, anser jeg for hævet over enhver tvivl. Vi får da
et fiildstændigt sidestykke til Friedberg-spændets J)urut)hild,
oldty. Drudhilt (Die runenschr. s. 59). Også h-runen med
de to tværstave på bægge spænder stemmer og afgiver et
nyt bevis for rigtigheden af min formodning, at vestgermansk
tidlig har fået denne h-form (Die runenschr. s. 101 f.). Der-
imod kan vi ikke med sikkerhed påvise grunden til, at rune-
risteren på det ungarske spænde skriver -hid, medens Fried-
berg-spændet har -hild. Man kunde jo antage, at -hid
var forkortet skrivemåde, og at 1 forsætlig var udeladt som
i andre tilfælde, hvor vi i runeindskrifterne kan finde bog-
staver (i reglen dog selvlyd) udeladte (sml. J)k Freilaubers-
heim-spændet, uj)fnj)ai Charnay-spændet). Navnet Godahild
var jo så bekendt, at udeladelsen af / i dette tilfælde næppe
kunde volde misforståelse. Desuden kan T siges på en måde
også at være indeholdt i M, hvad der kunde være en yder-
ligere grund til udeladelsen. Dog vil jeg ikke hermed udtale.

* SkdDt jeg tror i »Die runenschrift« at have leveret fuld-
gyldige beviser for, at runerne X, M, % oprindelig var
tegn for spiranterne, hvorfor jeg i det nævnte værk overalt
har omskrevet dem med spirant -tegnene , også i de tilfælde,
hvor overgangen til mutæ må antages at være indtrådt,
foretrækker jeg i denne afhandling for ikke at udsætte mig
for misforståelse omskrivningen med g,»d, b.

3*

36 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

at udeladelsen af T virkelig er sket forsætlig; den kan selv-
følgelig også skyldes en uagtsomhed af runeristeren, så
meget mere, som han ikke her kan undskyldes med, at
pladsen ikke tillod at indridse både T og M. Ordets sidste
M er netop usædvanlig bredt i forhold til det foregående, og
der er ingen tvivl om, at runeristeren meget let havde kunnet
få plads til TM, hvis han havde givet sidste M samme form
som første. Selv med den storrelse, som M nu har, kunde
bægge runer være anbragte her. Pladshensynet, som ellers
spiller en så stor rolle ved bogstavudeladelse i runeindskrift-
erne, kan altså ikke have foranlediget udeladelsen af T. Jeg
er dog mest tilbojelig til at tro, at runeristeren ved skrive-
måden MIM virkelig har ment at udtrykke MITM. Ligesom vi
i Norden allerede i indskrifterne med de ældre runer kan
finde M i betydning nd (Die runenschr. s. 224), og ligesom
indskrifterne med de yngre runer regelmæssig udelader na-
salen foran T, T, B (smst. s. 334), således finder vi også
med de ældre runer hagustadan ved siden af hagustal-
dan og med yngre runer haratr ved siden af haraltr
(smst. s. 224 med not. 1). Hermed stemmer jo fuldstændig
-hid og -hild på de to runespænder. M i betydning
TM tor da måske anses for en skrivemåde, der hyppig
blev brugt.

At g odahid også kan udfyldes godahaid, følger af
sig selv; men jeg ser ingen grund til her at søge et meget
sjældent i steden for et almindelig brugt og velbekendt navn.
Desuden vilde udeladelsen af F i MNM være langt mere på-
faldende end af r i MirW.

Heller ikke om forklaringen af ordet ^riXn+ segun på
det andet spænde nærer jeg tvivl.' I segun finder jeg nem-
lig en, som det synes ældre, sideform til det velbekendte old-
hojty. segan hak. 'segen'. At også litteraturen ved siden af
segan endnu har bevaret minder om segun, viser Otfrids
segonon V, 2, 1, hvormed jeg sammenstiller sabon (sabun F)
V, 5, 11 og sabun Tatian 155, 2, sabonon 212, 7. I hvilken

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 37

speciel betydning spændets segun 'segen' skal opfattes, vil
jeg få lejlighed til nærmere at omtale nedenfor.

Medens de nu behandlede to ord altså efter min mening
ikke frembyder nogen vanskelighed i henseende til tegnenes
form eller betydning, forholder det sig anderledes med det
længere ord på B lige over for segun og med de til dels
udviskede tegn på A lige over for god ah id.

I ^FRJIl^^M^ findes et par tegn, som ellers ikke kan
påvises i nogen af de hidtil kendte runeindskrifter hverken i
eller uden for Tyskland, nemlig ^ ved indskriftens begynd-
else og V inde i denne. Interessant er også formen J, med-
ens vi i det lige overfor stående segun har det sædvanlige
^, som jo bruges i de øvrige germanske og gotiske indskrifter,
hvorimod de oldengelske med en enkelt undtagelse tidlig fik
H (Die runenschr. s. 87). Da s-formerne 5, ^ utvivlsomt er
de oprindelige, anser jeg det for ganske tilfældigt, at runen
i vor indskrift, på en oldengelsk mønt og i nogle nordiske
indskrifter kan fa former med fire eller flere streger (se i
det hele Die runenschr. s. 102). At formen her er ganske
tilfældig, viser jo netop ^ lige overfor, og grunden til, at
runeristeren på det ene sted har givet runen fire streger,
men på det andet har nojedes med de sædvanlige tre, må
efter min mening ganske simpelt søges i, at tegnet med de
tre streger var blevet temmelig lille, så at det syntes ham
at fylde for lidt, hvorfor den Qærde streg blev tilfojet. Hvor-
ledes dette nu end forholder sig, er der jo ingen tvivl
om tegnets betydning. Dette må derimod siges at være til-
fældet med de to ganske ukendte tegn ^ og k Som jeg
foran har bemærket, er bægge disse tegn så tydelige, at der
ikke kan være mindste tvivl om deres form, og lige så sikkert
er det, at de bægge er bevarede i deres oprindelige skik-
kelse. Det første kan ikke være øverste del af en rune,
hvis nederste del er helt udslidt (man vilde vel ikke let
tænke på andre runer end T), som tilfældet er med øverste

38 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

del i nogle af tegnene på det andet spænde. Og lige så
sikkert har der i steden for i^ aldrig stået ^.

Hvis den lille hage ved indskriftens begyndelse derfor
er ment som rune, synes jeg ikke, at der kan være tale om
at opfatte den anderledes end som en enestående form af
<-runen, der altså her er stillet ud for toppen af den følgende
rune i steden for midt for denne og desuden drejet således
om, at stavene vender nedad i steden for ind imod den følg-
ende rune. Da <-runen jo imidlertid er underkastet for-
skellige ændringer i tidernes løb (Die runenschr. s. 80 f., 87
og oftere), tor en foim som den her forekommende ikke
a priori kaldes umulig, sk5nt den rigtignok heller ikke er
meget sandsynlig. Da vi nemlig ellers i de tyske indskrifter
overalt finder den sædvanlige k-form < (spænderne fra Char-
nay. Balingen, Freilaubersheim) , og da runerne på det un-
garske spænde ellers noje stemmer med de fra andre ind-
skrifter kendte former, synes intet mig at tale for den for-
modning, at den særdeles øvede runerister for k skulde have
valgt en så enestående form. Sp5rsmålet om tegnets betyd-
ning vil derfor være afhængig af hele ordets form.

Langt lettere synes det at bestemme betydningen af det
andet ligeledes ukendte tegn I, At vi her må søge et tegn
for p-runen, som hidtil ikke er fundet i de tyske indskrifter,
når undtages det, der er bevaret i Charnay-spændets futhark,
og at vi i p-tegnet på det ungarske spænde har en senere,
af ^ dannet rune, forekommer mig i hojeste grad sandsynligt.
På grund af ordets form kan der nemlig ikke være tale om at
opfatte ^ som et uheldigt ►, hvis bistave var komne alt for
langt ned på hovedstaven, ligesom ► i Charnay-spændets
futhark omvendt har fået bistavene så hojt op, at denne
rune næsten falder sammen med P (Die runenschr. s. 79).
Men et ► i vor indskrift vilde give et uforklarligt -J)oda,
medens -poda indeholder et velbekendt ord. Efter indskriften
på det andet spænde ligger det jo nær at formode, at vi også
her har et kvindenavn i nævneform, og netop -poda (-bodd)

DE TTSKE RUNEMINDESHÆRKER. 39

vilde som sidste led i et kvindenavn svare til den store
mængde fra oldty. kendte mandsnavne på -bodo^ -poto(= ty.
bote, oldnord. bodi). Medens mandsnavne på -bodo fore-
kommer meget almindelig (Forstemann sp. 288), er de til-
svarende kvindenavne på -boda dog meget sjældne. Forste-
mann kender kun to sådanne, der hvert kan påvises en
enkelt gang, nemlig Siboda (sp. 288, 1090) og Ljnpota (sp.
288, 864), ligesom vi i Norden har -boda i Angrboda, Aurboda,
Medens betydningen af det sidste led "poda i navnet på
spændet altså er klar, er jeg ude af stand til at forklare det
første led, hvad enten vi læser ar si- eller kar s i-, og det
har derfor i begyndelsen voldet mig store vanskeligheder at
afgore, hvorledes navnet på spændet skulde læses, det vil
sige, hvilken betydning der skulde tillægges den lille hage
foran F. Da vi imidlertid en enkelt gang virkelig finder arsi^
som første led i et oldty. kvindenavn, nemlig i det af Forste-
mann sp. 126 anførte Arsirid, der forekommer i »Salzburger
verbriiderungsbuch«, altså netop fra det sydøstlige Tyskland,
anså jeg det for overvejende sandsynligt, at vi i runeind-
skriften havde samme forled, og at dens kvindenavn lød
Arsipoda, så at den lille hage foran F ikke var tegn for en
rune, hvad dens form jo også bestemt taler imod. I rigtig-
heden af denne opfattelse blev jeg senere yderligere be-
styrket derved, at min ven prof. E. Sievers, hvem jeg straks
efter at have set spænderne sendte en foreløbig meddelelse
om det interessante fund, medens jeg endnu vaklede mellem
læsningen arsi- eller karsipoda, uafhængig af mig lige-
ledes med støtte i Arsirid udtalte sig for at læse navnet på
spændet arsi- og ikke at tillægge hagen foran F nogen
væsenlig betydning. Sievers skriver herom: »Arsi-rid scheint
mir so sehr an die ^arsipoda zu erinnern, dass ich fast
glauben mochte, das zeichen ^ håbe keine wesentliche be-
deutung (mag es nun eine verungliickte und deshalb nicht
weiter geritzte rune sein oder eine art anfangszeichen). Ich
m5chte also bis auf weiteres vorschlagen, direct Arsipoda

40 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

zu lesen, was dann mit Ihnen als frauenname, wie Arsirid,
aufzufassen wåre.«

At den lille hage foran indskriften skulde være betydnings-
løs, har jeg dog efter indskriftens hele karakter ikke kunnet
gore mig fortrolig med. Den står lige så klar og bestemt
som alle runerne og er derfor sikkert ristet forsætlig. En
vis betydning vilde den jo også have, når vi antog den for
et slags begyndelsestegn foran den egenlige indskrift. Denne
antagelse finder jeg dog hojst usandsynlig, da et sådant tegn
ikke blot må kaldes ganske overflødigt i vor indskrift, men
noget tilsvarende heller ikke bruges ved begyndelsen af de
tre andre indskrifter på spænderne (lige så lidt som i nogen
af de øvrige tyske runeindskrifter). Snarere vilde jeg da
gribe til den udvej at erklære hagen for lævning af et uheldig
påbegyndt P, som runeristeren derfor bagefter indridsede på
ny. Heller ikke i denne forklaring kan jeg dog se andet end
et forsøg på at slippe ud over en vanskelighed, som man
ikke er i stand til at løse. Ingen vil let tro, at den rune-
rister, der har indridset alle tegn så smukt og bestemt, som
tilfældet er i vor indskrift, skulde have haft et sådant uheld
med det første tegn, at han måtte lade det stå ufuldendt
og begynde forfra. Efter lang tids vaklen har jeg da også
fundet en, som jeg håber, tilfredsstillende forklaring af dette
tegn. Vender vi os nemlig til den latinske skrift, der jo var
i almindelig brug samtidig med disse runeindskrifter, træflFer
vi her virkelig et tegn, der har ganske samme form som
hagen på spændet, nemlig den i de ældste tyske håndskrifter
oftere forekommende cirkum fleks, der bruges over selv-
lydene for at betegne længden. I det ældste bayerske og
overhovedet det ældste oldhojtyske sprogmindesmærke, det
beromte Pariserhåndskrift af det »Keroniske glossar«, der
efter Kogel må sættes nogle år for midten af 8. årh. og så-
ledes vistnok kun er omtr. 30 år yngre end indskrifterne på
vore spænder, findes cirkumfleksen flere gange, blandt andet

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 41

i ordet ånu^. Netop dette tegn tror jeg, at runeristeren har
lånt fra den latinske skrift og overført til runeskriften; men
medens cirkumfleksen sættes over de latinske bogstaver, måtte
den selvfølgelig stilles ved siden af de tilsvarende runetegn.
En sådan indvirkning af den latinske skrift på runeskriften
kan ikke vække vor forundring i den tid, hvortil disse ind-
skrifter hører.

Jeg anser altså hagen foran P for en cirkumfleks, der
betegner a'ets længde, og læser følgelig navnet årsipoda.
Betydningen af års i- er mig dog ganske uklar. Jeg er ikke
engang sikker på, at ordet er af germansk oprindelse. Da

A A.

de dermed sammensatte navne Årsipoda, Arsirid nemlig kun
kan påvises i det sydøstlige Tyskland, ligger det nær her-
med at sammenstille de af Ptolemæus II, 1 1 anførte stedsnavne
^ui'QGMOva^ '^gaonov (sml. Forstemann II ^ , sp. 104), der også

A A

peger mod øst. Årsipoda , Arsirid kunde da indeholde et
folkenavn i lighed med Saxobod o. s. v.

A

I Årsipoda volder dog ikke blot forklaringen af årsi-
vanskelighed ; men også det sidste led -poda viser ved første
ojekast et mærkeligt sprogligt forhold. Når vi nemlig skal
slutte fra g og d i godahi(l)d og -poda, er det gamle g
og d i disse indskrifters sprogform endnu ikke gået over til
k og tf hvorimod p i -poda bestemt viser overgangen fra
b til p. Ved siden af bevaret d i godahi(l)d, -poda og
bevaret g i g o da- kan p for b i -poda måske forekomme
en og anden så påfaldende, at han kunde fristes til at anse
I som tegn for b. Da ^ imidlertid hører til de runer, der
hos alle germanske folk bevarer den gamle form uændret fra
de ældste til de nyeste tider, kan jeg ikke uden aldeles
tvingende grunde gå ind på at opfatte det meget smukt,
klart og bestemt indridsede l> som en form af ^. Og i
virkeligheden tror jeg heller ikke, at p i -poda kan siges

^ E. Steinmeyer u. E. Sievers, Die althochdeutschen Glossen^
I (1879), s. 122^^; sml. R. Kogel, Ueber das Keronische
Glossar, HaUe 1879, s. XXIX og s. 41.

42 DE TTSKE RUNEHINDESHÆRKER.

at volde særlig vanskelighed lige over for det bevarede d og
g. Indskrifterne på spænderne kan efter min mening ikke
være ældre end år 700; med et rundt tal vilde jeg netop
sætte dem til dette år, men anser i øvrigt begyndelsen (de
to første årtier) af det 8. årh. for den tid, hvortil de hører.
I den overtyske dialekt, hvori indskrifterne er affattede, er
på den tid vistnok ikke blot overgangen b til p fuldbyrdet
(i al fald i forlyd), således som -poda viser, men også
overgangene rf, g til ^, k i det mindste begyndte. Men selv
om overgangene også i de sidstnævnte tilfælde var gennem-
førte, kunde det meget godt tænkes, at indskrifterne på
spænderne havde bevaret den gamle skrivemåde med
d^ g, medens overgangen b til p var betegnet i skriften —
uden tvivl fordi denne overgang var mest iørefaldende. Netop
runeskriften, som man havde benyttet længe for lydfremskyd-
ningen, og i hvilken man altså var fortrolig med brugen af
tegnene X, M i så gamle velbekendte navne som X^MPMITM,
kunde i sådanne tilfælde længe holde på X og M, efter at
lydene var blevne k og t. Dette er jo noget, som særlig i
navne viser sig i mangfoldige retskrivninger både fra gammel
og ny tid.

Men vi behøver slet ikke at tage vor tilflugt til den her
givne forklaring af bevaret d og g lige over for p, da i al
fald én tysk dialekt, som i øvrigt med hensyn til lydudvik-
ling står fuldstændig på hojtysk standpunkt, nojagtig stemmer
hermed, nemlig den langobardiske, hvor vi regelmæssig finder
former som Pergoald, Periprand, plodraub o. lign. ved siden
af former med b^. Navnene på spænderne kan derfor godt
have lydt Godahild, Arsipoda, som de skrives. En udtale
Kotahilt, Arsipota er mulig, men ikke nødvendig, efter min
mening ikke engang sandsynlig.

Tilbage står altså endnu kun forklaringen af de for en
del udviskede tegn på A. Efter den beskrivelse, jeg foran

^ C. Meyer, Sprache und Sprachdenkmåler der Langobarden,
Paderbom 1877, s. 266 ff. og de i glossaret anførte former.

DE TYSKE RUNEHINDESMÆRKER. 43

har givet af disse tegn, må de lævnede linjer med storste
sandsynlighed udfyldes H+HP u n j a. For end jeg endnu havde
bemærket de små lævninger af bistå ven i +, antog jeg, at
her måtte læses HIH^ uija. Men et uija er mig mindst
lige så uforklarligt som det unja, jeg nu anser for den
eneste rette læsning. For at ikke lydforbindelsen uija i det
først nævnte ord skal lede nogen på vildspor, bemærker jeg
udtrykkelig, at man heri ikke tor søge oldtyske ord, der be-
gynder med w, da denne lyd i runeskriften selvfølgelig måtte
udtrykkes ved P, ikke (som i det yngre nordiske runealfabet)
ved n.

Foran H+HF tror jeg, som foran bemærket, endnti sikkert
at kunne følge spor af en ret stav, hvad der også bestyrkes
deraf, at man for at få et bekendt ord ud af unja må
forudsætte, at en rune er gået foran H. Da lævningerne af
den rette stav findes i så stor afstand fra PI, at runen må
have haft bistav til hojre, formoder jeg, at hele ordet har
lydt [Pjn+Hf' [w]unja, hvad der passer fortrinlig ikke blot
til alle de lævnede spor, men også til spændets hele tilstand
på. dette sted. wunja svarer til det almindelige oldhojty.
wunna (sjælden wunnia, osaks. wunnia)^ tysk *wonne\ Inter-
essant er i dette ord brugen af j-runen på spændet, hvor
den latinske skrift har t. I øvrigt skal wunja i indskriften
sikkert ikke opfattes som ental, men som flt. (altså = nmnnjå)^
hvad der stemmer med ordets brug i ældre tid (Grimm, Deutsche
Gram. IV, 288) og svarer til ejef. uuunnidno i Ludwigslied 8.

På hvert spænde finder jeg altså et kvindenavn i nævne-
form (Godahild — Arsipoda) og lige overfor på den modsatte
side af øskenen et navneord, der indeholder et ønske om
held og lykke. I denne betydning opfatter jeg nemlig ordene
segun og wunnjd, Oldhojtysk segan {segun), mht. segen gen-
giver lat. henedictio og betyder 'velsignelse', *et hojtidelig ud-
talt ønske om held og lykke'. Oldht. wunnia, wunna, mht.
wunne, wllnne gengiver bl. a. lat. delectatiOj voluptas og be-
tyder *alt, hvad der fremkalder velbehag og glæde'. Ganske

44 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

i almindelighed kan de to ord altså oversættes 'held og lykke'
og 'alt godt'. Om spændernes segun^ wunnjå er nævnef. eller
genstandsf., lader sig næppe med sikkerhed afgOre. Bægge
opfattelser synes mig mulige, idet de nævnte ord både kan
tænkes som grundord og som genstand for et underforstået
udsagnsord. Den sidste antagelse er dog den sandsynligste.

Jeg tror imidlertid, at segun og wunnjå ikke blot inde-
holder et almindeligt ønske om held og lykke, men at der i
disse ord tillige ligger en speciellere betydning, som kunde
udtrykkes ved *gud være dig nådig'. Da oldht. segan jo
særlig bruges om korsets tegn og den ved dette tegn ud-
talte velsignelse, tvivler jeg nemlig ikke om, at også spænd-
ets segun viser, at indskriften er kristelig ('herren
velsigne dig'). Men det samme udtrykkes da på det andet
spænde ved wunnjå, 'alt, hvad der kan glæde og trøste dig
o : herrens nåde blive dig til del'.

Vi står således over for et sporsmål, der har en ikke ringe
kulturhistorisk interesse, og som er af stOrsté betydning for
den rette forståelse af indskrifterne, spSrsmålet om deres
kristelige oprindelse. Når og hvorledes er nemlig kristen-
dommen nåt til den egn, hvor spænderne er komne for dagen ?
Til besvarelsen af dette sporsmål har vi, så vidt jeg kan se,
kun ét fast holdepunkt, der imidlertid også vil være i stand
til at løse alle vanskeligheder. Kristendommens yderste
forpost mod øst var på den tid, til hvilken spænderne må
henføres (700 — 720), Salzburg. Her havde som bekendt
'Bayerns apostel' den hellige Rupert mellem 696 og 700
grundet klosteret St. Peter så vel som et nonnekloster, og
herfra udgik missjonen videre mod øst. Det er derfor næppe
nogen dristig tanke, at de kristne ønsker på spænderne står
i forbindelse hermed.

Af hvem og for hvem er da disse ønsker udtalte? Lige-
som {)uruj)hild på spændet fra Friedberg utvivlsomt må
være navn på ejerinden, således ligger det ved første djekast
nær også at forstå godahi(l)d og årsipoda på de ungar-

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 45

ske spænder som navne på ejerinderne. Dette var også fra
først af min tanke. Herimod taler dog den omstændighed,
at bægge spænder er fundne i samme grav og altså har
tilhørt samme kvinde. Ti vistnok kunde man opstille
den formodning, at det ene spænde oprindelig havde tilhørt
Godahild og af hende var skænket til Arsipoda eller om-
vendt, eller man kunde antage, at ejerinden havde båret
bægge navne — det ene måske for, det andet efter dåben.
Bægge disse formodninger anser jeg dog for en nødhjælp,
hvortil man kun vilde ty, når ingen rimeligere forklaring til-
bød sig. Heldigvis ligger en sådan, der hjælper os ud over alle
vanskeligheder, lige for hånden. Jeg nærer nemlig ikke længer
tvivl om, at Godahild og Arsipoda er navne pa giver-
inderne, ikke på ejerinden (ejerinderne). Fra Salzburg har
de to kristne kvinder (mulig to nonner i klosteret) sendt
deres nydøbte søster længere mod øst en gave med deres navne
og det fromme kristelige ønske : ^Godahild og Arsipoda ønsker
dig herrens velsignelse«. Navnet på hende, til hvem spænd-
erne sendtes, erfarer vi altså ikke; men at det var en fornem
kvinde, viser hendes rigt udstyrede grav.

På mærkelig måde føres vi også gennem selve
navnene på spænderne til Salzburg. En af de skatte,
der fra gammel tid har tilhørt klosteret St. Peter, er den
beromte, endnu bevarede *broderskabsbog' med de mange
navnelister. Denne bog er i løbet af flere hundrede år skreven
af en mængde forskellige hænder; men den ældste hånd har
skrevet i tiden mellem 780 — 810 og har således begyndt
allerede 80 år efter klosterets stiftelse^. Nu finder vi blandt
de med denne hånd skrevne navne netop både det arsirid,
der ved siden af spændets arsipoda indeholder det eneste
kendte eksempel på et med ars i- begyndende navn, og det

Das Verbruderungs-buch des stiftes S. Peter zu Salzburg
aus dem achten bis dreizehnten jahrhundert. Mit erlåute-
rungen von Th. G. v. Karajan. Wien 1852 fol., s. IX.

46 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

Ijupota, der giver os et eksempel på de yderst sjældne
kvindenavne på -pota (^boda). Men også det andet spændes
Godakild forekommer sikkert oftere i broderskabsbogen fra
Salzburg end andetsteds.

Slægtskabet mellem disse navne i det gamle Salzbnrgske
håndskrift og navnene på de kun 60 — 80 år ældre spænder
fra Ungarn synes mig da mere end tilfældigt.

Et ønske som på de to runespænder fra Bezenye, men
uden navn på giveren eller modtageren, finder jeg også i
en anden indskrift, nemlig på

Bunespændet fra Engers.

Det smukke og ovérordenlig velbevarede sølvspænde,
der endnu har lævninger af den oprindelige forgyldning ikke
blot på forsiden, men også — hvad der er ganske usædvan-
ligt — på bagsiden, blev fundet 1885 i en grav ved Engers
(i kredsen Neuwied i Rhinprovinsen) og samme år købt til
musæet i Worms af dr. Kohl. Gennem dr. Holthausen og
prof. Zangemeister fik jeg straks nærmere meddelelse om
fundet, så at jeg kunde omtale det i Die runenschrift s. 59.
Skont indskriften, der kun består af ordet mPl^ leub, ved
første Ojekast måtte vække min mistanke, fordi det samme
ord også forekommer på det storre Nordendorf-spænde i navnet
leubwini, fandt jeg dog efter de oplysninger, jeg modtog
om opdagelsen af indskriften, ingen grund til at fastholde
denne, så meget mindre som indskriften syntes mig at give
god mening. Også nu, efter at jeg har haft lejlighed til at
undersøge originalen, anser jeg den tvivl, som Henning af
sproglige grunde har rejst om ægtheden, for ganske uberettiget.
I en skrivelse, der ledsagede oversendelsen af spændet til
København, meddeler direktøren for Paulus-musæet i Worms,
dr. Aug. Weckerling, at de fleste genstande fra gravpladsen

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 47

ved Engers efterhånden er erhværvede til musæet, og om
runespændet tilfojer han: »vi fik det sammen med flere andre;
de var alle bedækkede med stærk rust, og hverken sælg-
eren eller vi bemærkede nogen indskrift. Først ved
den rensning, som jeg og min ven dr. Kohl foretog med syre,
kom de let indridsede runer for dagen. <•

Ligesom de ydre grunde således bestemt taler for ind-
skriftens ægthed, kan denne efter min mening heller ikke i
og for sig vække tvivl. De fire runer mn^, hvoraf indskriften
består, svarer i storrelse nærmest til runerae på Ems-spændet,
men er en del mindre end de fire runer mn^ på Nordendorf-
spændet. De træder meget klart frem på den blanke metal-
overflade, der er særdeles vel bevaret. Dog findes der her
som på alle øvrige gamle spænder flere ved brugen frem-
kaldte ridser i sølvet, og nogle af disse løber tydelig gennem
runerne, hvad der indeholder et afgorende bevis for, at ind-
skriften er ældre end ridserne.

Runerne er indridsede temmelig flygtig uden særlig omhu,
og den kniv, runeristeren har benyttet, har været lidt stump.
I det første T er hovedstaven en smule krummet, og den
forholdsvis korte bistav støder ikke helt sammen med denne.
Det følgende 11 har fået en usædvanlig form, idet de to lod-
rette stave, der bægge har en temmelig stærk runding, og af
hvilke den sidste er betydelig kortere end den første, står i
påfaldende lang afstand fra bistavene; særlig gælder dette
staven til venstre. Hele tegnet vidner om den flygtige, noget
skødesløse måde, hvorpå indskriften er indridset; men tegnets
form synes mig tillige bestemt at vidne imod, at indskriften
på Engers-spændet skulde være indridset i nyere tid efter de
tilsvarende runer på Norden dorf-spændet, hvor 11 har den
sædvanlige regelmæssige form. Heller ikke i H hænger hoved-
og bistav helt sammen, og den sidste når et godt stykke
længere ned end den første. Disse uregelmæssigheder i stav-
enes længde, hvorpå både M og H frembyder eksempler, kender
vi jo også fra andre indskrifter (se særlig Freilaubersheim-

DE TYSKE RUNEHINDESMÆRKER.

spændet). Det sidste f har væsenlig samme form Bom på
det st&rre Nordendorf-spænde og på Ems-spændet (at bistavene

Runeapænde fra Eogers.

på Freilaubersheim-spændet står nærmere ved hioaoden,
ligger i, at runen der er meget mindre). Af bistavene ved
foden er den øverste dog temmelig rund, hvad der jo stemmer

DE TYSKE RUNE MINDESMÆRKER.

med flere andre linjer i indskriften. Bistavene ved toppen
støder hverken sammen indbyrdes eller med bovedstaven;

Runegpæode fra Enger«.

beller ikke den everate af bistavene ved foden nar helt
ind til hovedstaven, men løber et lille stykke ud over den
nederste.

50

DE TYSKE RUNEHINDESMJERKER.

Under runerne mn^ findes flere tilfældige ridser og furer
i sølvet, af hvilke et par lige under ^ kan få en vis lighed
med de indridsede linjer og tilsyneladende kan danne et
temmelig uregelmæssigt ^. En nqjere undersøgelse viser dog
snart, at disse furer har en helt anden karakter end runerne,
men derimod er af samme art som dem, der findes på spændet
fra Gundersheim (se foran s. 8 not.), så at de i virkelig-
heden ikke kan forveksles med indridsede linjer.

Forklaringen af indskriften har jeg allerede givet i Die
runenschrift s. 59 not. 6, hvor jeg har antaget, at leub er
det intetkonsord , som vi finder i Tysk fra de ældste tider i
de to betydninger 1) hvad der vækker glæde og kærlighed,
'hjærtens fryd' {lieb modsat leid)^ 2) den elskede (både om
mand og kvinde). Jeg havde da tænkt mig, at ordet på
spændet enten kunde betyde *kærlighedsgave' (gave fra den
elskede), eller betegne det samme som nyhojt. liehchen, der
så sent fortrængte lieb^ at Lessing endnu 1759 bemærker:
»lieb, das; ftir die geliebte. ein schmeichelwort der liebhaber,
wofiir einige itzt liebchen sagen« (Grimm, Worterb. VI sp. 914).
Hvilken af disse to betydninger ordet havde på Engers-spændet,
vovede jeg ikke at afgore. Men efter at jeg på spænderne
fra Bezenye har fundet ordene segun og wunnjå sammen med
giverindernes navne, er jeg ikke længer i tvivl om, at vi i
Engers-spændets leub har et tilsvarende udtryk, og jeg finder
dette yderligere bestyrket ved den omstændighed, at lieb og
uuunna netop stilles sammen i oldht. (thu båtis inan 6do sår,
er gåbi thir in alauuår zi liebe ioh zi uuunndn springentan brun-
non Otfrid II, 14, 25 — 26). Ligesom jeg på spænderne fra
Bezenye fandt kristelige ønsker om held og lykke, udtalte af
kristne kvinder til en nydøbt søster, således finder jeg i
Engers-spændets leub et ønske om held og lykke, om *alt,
hvad dit hjærte attrår', udtalt af elskeren til den elskede. I
leub ligger der dog ikke som i de ungarske spænders segun
(og wuntijd) en særlig antydning af, at indskriften er kristelig.

DE TTSKE RUNEMINDESMÆRKER. 51

I de hidtil behandlede indskrifter, som det er lykkedes
fuldstændig at tolke, fandt vi altså dels ejerens navn i nævne-
form, dels navnet på giveren (ligeledes i nævneform) i for-
bindelse med et ord, der udtalte et ønske om held og lykke.
Også ønsket alene uden giverens navn mødte vi på et enkelt
mindesmærke. Alle disse indskrifter var altså meget korte,
idet de kun indeholdt et enkelt eller to ord. I indhold nær
til disse indskrifter slutter sig et mindesmærke, der i to hele
sætninger meddeler os navnet både på giveren og på
den, hvem gaven skænkedes. Dette mindesmærke, der
således bærer en af de allerlængste af alle kendte tyske
runeindskrifter, om hvis læsning og tolkning der dog lige til
den nyeste tid i flere henseender har hersket stor tvivl, er

Bunespændet fra Freilaubersheim.

Det 98 mm. lange ^ sølvspænde, der bevares i musæet i
Mainz, er fundet i en kvindegrav sammen med et ganske
lignende spænde uden indskrift (ligeledes i musæet i Mainz).
På forsiden har det været stærkt forgyldt; men da det er
meget slidt ^, er forgyldningen som ofte ellers forsvunden på
de fremstående dele, men bevaret i de fleste fordybninger.

Indskriften er fordelt i to linjer, der bægge løber fra
venstre til hojre og ovenfra nedad. Øverste linje har kun i
ringe grad været udsat for slid, og næsten alle runer er der-
for endnu meget tydelige og forholdsvis vel bevarede. Sær-
lig klart og med stor afstand mellem de enkelte tegn er det
første ord ^^5^ bos o. I ^-runen støder bistavene ikke sam-

2

På tegningen hos Henning er det 3 mm. for kort, hos Ste-
phens omvendt 3 mm. for langt.

Sliddet viser sig især tydelig derved , at de to yderste led
på den lille knap nederst til venstre på overstykket er så
godt som helt bortslidte. Jeg formoder, at spændets ejer-
inde har plejet, når hun brugie spændet, at holde det i
denne knap med den ene hånd, medens hun med den anden
førte nålen ind i øskenen.

52 DE TVSKE HUNEHINDESHÆRKER.

men i midten af hovedstaven; af de to bistave foroven
leber den øverste et stykke ud over den nederste, hvad der
også, men i langt ringere grad gælder bistavene forneden.
Den nederste bistav når ikke helt ind til hovedstaven. I den

Runegptende Tra Preilaubergheim.

første S-nine hænger everste.og nederste del ikke sammen,
og det samme er tilfældet med de to stave, der danner den
øverste del. I runens nederste del runder stavene sig stærkt.
Det følgende S dannes af tre linjer, af hvilke den everste er
den korteste, den nederste den længste; den nederste hænger

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 53

ikke sammen med den mellemste. Det sidste ^ har væsenlig
samme form som det første, men er særlig i den nederste
del meget smallere end dette, og runens øverste og nederste
del hænger sammen. Staven til hojre når et godt stykke
længere ned end den til venstre. Efter dette ord bruges som
skilletegn ta lange streger, af hvilke den øverste på grund
af slid træder svagere frem end den nederste, men dog endnu
følges fuldstændig tydelig i sin hele længde. Mellem de nævnte
to linjer findes en smule længere til hojre et lille tilfældigt
hul i sølvet, som ikke skyldes runeristeren og altså ikke
danner en del af skilletegnet. De følgende runer står langt
tættere ved hinanden, men er alle meget tydelige. Først ses
et ^, i hvilket hovedstaven med undtagelse af den allerøverste
del og nederste bistav, der løber et ubetydeligt stykke ud
over hovedstaven, endnu står meget skarpt, medens øverste
bistav er stærkt udslidt, men dog følges i sin hele længde.
Et lille stykke oven for denne bistav findes et tilfældigt hul
i sølvet af ganske samme art som det nys omtalte mellem
de to streger efter ^S^SS^. Fingeren har ofte hvilet på det
sted, hvor det øverste skilletegn efter ^S^S9 samt P-runens
øverste del findes, hvorfor disse linjer er blevne noget utyde-
lige, hvad der også skont i mindre grad gælder den del af
^-runen, som ligger foran skilletegnet, og øverste del af den
efter P følgende K-runes hovedstav. I den sidst nævnte rune
når hovedstaven et lille stykke op over bistaven. Den ned-
erste forholdsvis lange linje i bistaven hænger ikke sammen
med den mellemste. Bistaven løber et godt stykke længere
ned end hovedstaven. I det følgende P når hovedstaven ned
til en gammel under støbningen fremkommen temmelig lang
og bred, men ikke dyb fure i sølvet, medens bistaven i det
foregående K er ridset gennem denne fure. F-runen er der-
for meget kortere end K. De meget klare bistave er for-
holdsvis lange og når tæt ind til den følgende rune, der er
et meget klart 11, i hvilket den lodrette stav til venstre rager
et stykke op over bistaven. Bistaven til hojre løber et be-

54 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

tydeligt stykke ud over staven til venstre; den lodrette stav
til hojre støder ikke sammen med bistaven, og afstanden
mellem dem er usædvanlig stor. Hovedstaven til venstre når et
godt stykke længere op end den til hojre. Midt på denn« findes
et storre hul, der åbenbart skyldes en fejl ved støbningen.
Efter n følger et T, der når lige så langt ned som hOjre
stav i n. Hovedstaven løber et godt stykke op over bistå v-
ene, af hvilke den til venstre ikke når helt ind til hoved-
staven, men derimod løber ud i det foregående M's hojre stav
lige oven for hullet.

De herefter følgende runer er forholdsvis smalle og står
meget tæt ved hinanden. Den første er et K, i hvilket bi-
stavens øverste del kun følges i svage, men sikre spor; bi-
staven er ikke som på tegningen hos Henning rund, men
kantet som i det foregående K. Ligesom i dette løber også
her bistaven et godt stykke længere ned end hovedstaven.
Derpå følger et meget smalt H, hvis hovedstav træder temmelig
svagt frem, men dog tydelig følges i sin hele længde. Bistaven
og hovedstaven når lige langt ned og ender et godt stykke
hojere oppe end det foregående K. Så følger tæt ind til H en
ret stav, en smule kortere end H. Denne stav har en meget
fin og svagt fremtrædende, men i bestemt belysning overorden-
lig tydelig og derfor ganske utvivlsom meget skråtliggende
bistav, som gor runen til +. Bistaven, der ligger som på
min tegning, er både på tegningen hos Rieger (Zeitschr. f. d.
Philol. V) og hos Lindenschmit temmelig nojagtig gengivet,
kun, hvad der overhovedet gælder mange af runerne på disse
tegninger, alt for klart. Derimod har tegningen hos Stephens
kun stavens hojre side, medens Henning aldeles ikke har fået
oje på den virkelige bistav i runen, men urigtig har opfattet
en overordenlig svag og ganske betydningsløs lille ridse som
bistav i sit +. At bistaven har fået en ualmindelig skrå
stilling, er naturligvis en følge af den lille plads, og dens
finhed i sammenligning med hovedstaven beror på, at den er
indridset med knivspidsens skarpe æg, medens runeristeren

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 55

til de fleste andre linjer i hojere eller mindre grad har be-
nyttet dens flade. Efter + følger endelig et meget tydeligt, i
hovedstaven svagere, men i de temmelig store bistave meget
kraftigt F. Stavenes forskellige finhed har her samme grund
som i det foregående +. Den nederste bistav når så langt
ned, at dens spids næsten kommer i flugt med enden af hoved-
staven. Lidt ovenfor, en smule til hojre for den øverste
bistav i F, findes et af de oftere forekommende tilfældige
småhuller, og en fin lille ridse i sølvet løber sammen med
dette. Alle tidligere udgivere (Rieger, Lindenschmit, Stephens,
Henning) har trot her at finde et skilletegn, og de har da
på egen hånd tilfojet et lignende ved foden af runen, skont
spændet på dette sted ikke engang har en tilfældig ridse, der
kan opfattes som svag lævning af en sådan streg. Alle de
nævnte fire udgivere er ligeledes enige om efter »skilletegnene«
at se en ret linje, hvor det for mig ikke er muligt at op-
dage andet end en meget fin betydningsløs stribe i sølvet af
ganske samme art som på mange andre steder. Men desuden
har Rieger, Lindenschmit og Stephens efter den nævnte rette
linje på deres tegninger antydet så tydelige spor af runer,
at enhver, der ikke selv kunde undersøge originalen, måtte
antage, at der efter KPl+F havde fulgt ikke blot et skilletegn,
men også tre eller fire runer. Jeg har derfor i henhold til
disse tegninger tidligere tænkt mig, at vi her kunde have
lævning af ordet \'t^S^ eller M^, svarende til KH+F, ligesom vi
i nordiske indskrifter finder runaRpaR = runaRpasi. I
modsætning til de tidligere udgivere erklærer Henning, at han
efter skilletegnene og den lodrette streg ikke har kunnet op-
dage nogen rune. Senere har imidlertid Bugge (Norges Indskr,
med de ældre Runer s. 137) udtalt sig således om denne del
af indskriften: »Efter runa trode jeg først at skimte ; et
skilletegn bestående af to små langagtige usikre streger. Så ^ o.
Derpå M d. Endelig en usikker ret stav.« Alle indrids-
ede linjer, som man tidligere har trot at se efter
Rh+F, skyldes imidlertid efter min overbevisning

56 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

vedkommende runelæseres fantasi. Det hele er kun
tilfældige ridser, striber og furer i sølvet, der har skuffet
ojet, så at de er blevne opfattede som indridsede linjer.
Rieger, der også på andre mindesmærker (Hohenstadt-spændet)
har opfattet tilfældige ridser som runer, har med hensyn til
indskriften på Freilaubersheim-spændet fundet mange efter-
følgere; men alle har de dog fået meget forskellige tegn ud
af ridserne. Sk8nt jeg ganske tydelig kan følge alle de
striber og furer, som hver enkelt af de tidligere undersøgere
har antaget for indridsede linjer, har det hverken med blotte
6jne eller med den skarpeste lupe været mig muligt at op-
dage mindste spor af sådanne, uagtet jeg ugevis har under-
søgt spændet med storste omhu i den forskelligste belysning,
og uagtet mine ojne gennem mange års øvelse er blevne
ualmindelig fortrolige med at tyde udviskede skrifttræk.

Min opfattelse af de tegn, man hidtil har trot at finde
efter Kri+^, støttes også af den omstændighed, at selve
spændets tilstand efter det nævnte ord g5r det
hojst usandsynligt, at en runerister vilde benytte
dette stykke til indskrift. Lige efter ^ findes nemlig
en 4 mm. lang, bred og dyb fure i sølvet, der åbenbart
skyldes en støbefejl og altså er lige så gammel som
spændet selv og ældre end indskriften. Lignende,
men langt mindre fejl, fremkomne ved støbningen, findes også
andre steder på spændet og er omtalte i min beskrivelse af
de enkelte tegn. Men medens de på de øvrige steder ikke
var af den art, at de kunde vanskeliggøre, end sige hindre
arbejdet for runeristeren, har dette utvivlsomt været tilfældet
med den sidst nævnte lange fure. Det skyldes netop den,
at ordet KPl+F er blevet så stærkt sammentrængt, og at skille-
tegnene imellem dette og det foregående ord er udeladte.

Den første linje i indskriften lyder altså:

bo so ; wra e t runa

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 57

hvorefter der hverken følger skilletegn og en afsluttende
rammelinje som hos Henning, eller skilletegn og flere runer
som hos Rieger, Lindenschmit, Stephens og Bugge.

I modsætning til den i det hele klare indskrift i første
linje er runerne i den anden linje på flere steder over-
ordenlig stærkt udviskede som følge af, at nålen, således
som øskenens stilling viser, blev ført ind ad denne vej, og
fingeren altså her stadig har slidt på bestemte tegn. Lige-
som på det foran nævnte sted i øverste linje ses også i
nederste linje på et par af de særlig utydelige steder sikre
spor af fingeren.

Den første rune i anden linje er et utvivlsomt ^, i hvilket
hovedstaven og den øverste bistav står meget klart og skarpt,
hvorimod den nederste bistav, der Wge så lidt som den
øverste når helt ind til hovedstaven, træder forholdsvis svagt
frem; den har nemlig ganske samme karakter som bistaven
i + irunai første linje og har fra først af været finere end
hovedstaven og øverste bistav, der rager et lille stykke ud
over den nederste. Foran ^ findes forskellige, vistnok af
nålen fremkaldte, ridser og småhuller i sølvet, og flere så-
danne ses også mellem hovedstaven og bistavene i K Ingen
af dem kan dog efter min mening forveksles med de ind-
ridsede linjer. Den næste rune, der har fået en meget
uheldig form på tegningen hos Henning, kan kun opfattes
som et <, i hvilket den øverste og nederste stav ikke hænger
sammen; men medens den øverste stav har den for en
regelmæssig <-rune sædvanlige storrelse, er den nederste bleven
påfaldende lang, idet kniven her som andetsteds er gleden
ud for runeristeren. Det har desuden været noget besværligt
for ham på grund af øskenen at indridse de to runer H,
som også indtager en ualmindelig stor plads i forhold til de
følgende. Ud for øverste del af < findes en lille tydelig streg
af samme art som stregerne efter ^S^S^ i øverste linje og efter
det følgende ord i denne linje. Lige under stregen ses en
storre tilfældig plet af niello. Derimod findes der intet som

/

58 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

helst spor af skilletegn ved foden af <, og jeg antager også,
at det her forsætlig er udeladt af hensyn til pladsen, fordi
den nederste streg i runen var bleven for lang. Bugge tror,
at den anden rune i denne linje har været St, ikke <, og
ifølge den form, som runen har fået, lader den sig jo også
let udfylde til et nogenlunde regelmæssigt 5^. Imod Bugges
formodning taler dog ikke blot den omstændighed, at dette S^
vilde blive helt forskelligt fra de former af denne rune, som
ellers bruges i indskriften; men det tor sikkert betegnes som
ganske umuligt, at hele den hojre del af 5^-runen skulde
være sporløst forsvunden, medens den venstre del endnu står
forholdsvis meget skarp. Af de linjer, der skulde have dan-
net h5jre side i det formodede ^, findes nemlig ikke mindste
spor. Da Bugge selvfølgelig også kun har læst S^ for at kunne
sætte de tre runer 5^MI, som han med urette har trot at finde
sidst i første linje, i forbindelse med K i begyndelsen af
anden linje, antager jeg, at han ikke længer vil fastholde
formodningen om ^ for < på dette sted.

Skont flere af stavene i de følgende seks runer er
.temmelig stærkt udviskede, kan der dog ikke rejses tvivl om
læsningen af et eneste tegn i dette ord. Først ses et M, som
må kaldes meget klart og bestemt, skont bistavene ikke når
og måske aldrig har nåt helt ind til den rette stav til hojre.
Tæt op til denne stav følges en meget svag, men dog i sin
hele længde fuldkommen tydelig ret stav med bistave for-
oven til hojre, som vel er noget udslidte, men dog ligesom
hovedstaven har efterladt så sikre spor, at ^ er utvivlsomt.
Af øverste bistav viser den inderste del (nærmest hoved-
staven), af nederste den yderste del sig tydeligst. Omtrent
klarest af alle runer i linjen er den, der følger efter F, nem-
lig en ret stav, noget kortere end hovedstaven i den fore-
gående og følgende rune, med en bistav til hojre et stykke
oven for midten. Runen har formen h, således at Va af
hovedstaven rager op over bistaven, medens Vs findes neden
for denne. Tegnet kan umulig læses ^, som Stephens har

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 59

på sin tegning, og hvortil Henning har sluttet sig. Af ned-
erste bistav i ^ findes der nemlig ikke det svageste spor,
hvad der må anses for utænkeligt, hvis denne rune virkelig
havde stået her, eftersom både hovedstaven og den bevarede
bistav er fuldstændig uskadte, hvilket ligeledes gælder nederste
bistav i det følgende >r. Bugge læser også h; men når han
tilfojer: »ikke ^ hvortil der ej er rum«, må jeg hertil be-
mærke, at nederste bistav i ^ ganske vist vilde komme temmelig
nær ved nederste bistav i >r, men at pladsen meget godt
tillader et K Den følgende rune er som sagt et >r, i hvilket
den fint indridsede hovedstav træder meget svagt frem, men
dog sikkert følges i sin hele længde. Bægge bistave står
særdeles klart og skarpt. I det følgende + er hovedstaven
og bistaven til venstre meget klare; derimod er bistavens
hojre side stærkt udvisket, men følges dog sikkert. Bistaven
er på venstre side af hovedstaven næsten dobbelt så lang
som på hojre side, hvad der ikke gælder + i Kn+^, hvor
staven til hojre omvendt er en ubetydelig smule længere end
til venstre. Efter + følger et meget klart F, hvis nederste
bistav er et godt stykke kortere end den øverste, og derpå
to meget tydelige småstreger som efter ^^S^ i første linje.

Overordenlig svagt træder de sidste runer i linjen frem,
og alle udgivere har hidtil begået samme fejl i læsningen af to
tegn. Lige efter skilletegnet følger et stærkt udvisket, men
i hele sin form ganske sikkert, temmelig smalt X, således
som også Rieger og alle efter ham har læst. Svagest
træder den øverste stav til hojre frem. Efter X og i tem-
melig lang afstand fra dette har Rieger og alle senere ud-
givere og tolkere (Lindenschmit , Stephens, Henning, Bugge)
fundet et ^, der stod påfaldende lavt, og efter S^ en ret stav.
Henning siger herom: »Die runen des letzten wortes sind
nicht mehr alle zu entziffern. Sicher ist das erste G und das
unmittelbar følgende, etwas tiefer stehende O. Dann kommt
ein einzelner verticalstrich, der aber schwerlich ein biosses I
war, sondern noch durch einen einzelnen seitenstrich, sei es

60 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

nun zu einem + oder T, zu vervollståndigen sein wird« (s. 81).
Om læsningen af de samme tegn udtaler Bugge sig således:
»Første rune efter sidste skilletegn, der står tæt ved dette,
er meget utydelig, men er dog nogenlunde sikkert X g. 2den
rune St o. Så snarest I i; kun den øverste del af staven
kunde jeg sikkert se« (s. 137). Ved de første undersøgelser
af indskriften fandt jeg ligesom mine forgængere et meget
svagt fremtrædende, men aldeles utvivlsomt X og derpå det
lavt liggende 5^, af hvilket dog kun de to stave, der dannede
toppen, var mig ganske klare, medens nederste del trådte
meget utydelig frem og tabte sig i tilfældige ridser og furer
i sølvet. Påfaldende var det mig dog straks, at afstanden
mellem X og 5^ var så stor, samt at ^, som jo netop ifølge
sin form kræver god plads, var rykket så langt ned, at det
stod betydelig lavere end de omgivende tegn, og at de to
tydelige stave, der dannede dets øverste del, ikke blot ikke
stødte sammen, hvad der så ofte er tilfældet med runestavene
i denne indskrift, men stod usædvanlig langt fra hinanden.
Gengivelsen af denne rune på de ældre tegninger stemmer
ingenlunde med virkeligheden; særlig uheldig er formen på
tegningen hos Henning. Fortsatte undersøgelser for at fast-
slå runens virkelige form og dens stilling i forhold både til
de omgivende og ovenstående tegn viste mig da også, at den
tidligere læsning af de efter X følgende tegn ^\ var frem-
kommen ved urigtig opfattelse af de på spændet lævnede
linjer. I virkeligheden hører den linje, som på de ældre
tegninger danner den hojre streg i 5^-runens top, og som
burde være skilt et godt stykke fra stregen til venstre, hvilket
ikke er iagttaget på disse tegninger, slet ikke til den lige
efter X følgende rune, men til den tredje rune i ordet og
sammen med den rette stav, som alle rigtig har set efter S^.
Derimod hører den meget tydelige linje, hvoraf man har
dannet venstre stav i 5^-runens top, virkelig til den umiddel-
bart efter X følgende rune; men man har hidtil helt
overset en anden oven for denne linje og parallelt

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 61

med den løbende lige så tydelig linje, der når lige
op til rammestregen, hvor den vilde støde sammen med
forlængelsen af bistaven i h-runen i første linje. De nævnte
to linjer er de eneste klart fremtrædende lævninger af et
efter X følgende 9, der har haft samme form som i ^StSSt,
men hvis øvrige del kun skimtes i svage spor; klarest følges
endnu skæringen på midten. Efter dette S^ følger en ret
linje, der er særlig klar i den midterste del, og et godt
stykke til hojre for denne en ny ret linje — den af alle
tidligere udgivere og tolkere efter deres S^ bemærkede rette
stav. Den linje, der tidligere er opfattet som hojre stav i
5^-runens top, er netop en bistav, der har forbundet de nævnte
to rette linjer, og af en anden stav, der har krydset denne,
følges endnu sikkert et stykke forneden til venstre. Vi får
da her en rune af ganske samme form som den tredje rune
i linjen, kun på grund af pladsen lidt mindre og smallere
end denne, nemlig M. I steden for X fulgt af et meget
uregelmæssigt 5^, der står lavere end X og i alt for lang af-
stand fra dette, og derefter en ret stav, har indskriften altså
i virkeligheden runerne X5^M af meget regelmæssig form.
Hvor de nævnte tre runer står, har fingeren stadig slidt på
spændet ved at føre nålen ind i øskenen. Derved er disse
runer blevne så udviskede, at de i det hele kun følges svagt,
og enkelte linjer (særlig nederste del i S^) er fuldstændig for-
svundne; men de lævnede spor er dog så tydelige, at der for
mig ikke er mindste tvivl om læsningen. Efter M følger et
nyt M af væsenlig samme form og størrelse som det fore-
gående. Denne rune er endnu så klar, at den ikke kan give
anledning til misforståelse, og den er også læst rigtig både
af Stephens, Henning og Bugge, selv om de har opfattet dens
betydning forskellig. Endelig ses i nogen afstand fra M svage
spor af øverste og nederste del af en ret stav; men spændet er
på dette sted så ødelagt af rust, at kun sammenhængen
kan vise, hvilken eller hvilke runer der her har
stået.

62 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

Jeg bemærker endnu, at en noget uregelmæssig krummet
streg udgår midt fra øskenens nederste del og ligesom denne
tjæner til at adskille indskriftens to linjer. Ingen af ninerne
i øverste linje når dog ned til denne streg, og af runerne i
nederste linje når kun de sidste fra + op til den. Stregen
følges ikke helt over det første M efter 5^, men standser lige
under bistaven i den sidste rune i øverste linje og har næppe
været fortsat længere. Dette er også bevis for, at indskriften
i øverste linje ikke har indeholdt noget tegn efter K Urigtig
fortsættes stregen på tegningen hos Henning ikke blot ud
over de sidste runer i anden linje, men til en lodret streg i
temmelig stor afstand herfra, som han opfatter som en af-
slutningslinje for indskriften ligesom i første linje. Af en
sådan slutningslinje finder jeg ikke mindste spor.

Et ubetydeligt stykke oven for den nævnte streg over
runerne i anden linje løber en anden lige så tydelig, men
kortere streg, der begynder, midt mellem Ph og lige over hojre
stav i X løber sammen med den nederste streg. Af runerne
når kun toppen af det sidste F i MPh>r+F op til den anden
streg. Under de to første runer i anden linje findes en lille
ridse i sølvet, der ikke, som det er sket på tegningen hos
Henning, kan opfattes som en rammestreg under disse niner.

Indskriftens anden linje må altså læses:

idet jeg ved et punkt betegner den (de) sidste tvivlsomme
rune (runer).

Enkelte af disse tegn kan vække tvivl med hensyn til
betydningen. M stemmer jo ganske med den oldengelske
d-rune; men da man i Tyskland så vel som i Norden ellers
regelmæssig adskiller M d og M m, kan kun sammenhængen
vise, om M i vor indskrift er tegn for d eller for m. Heldigvis
forekommer runen atter to gange i samme form som her i
det sidste ord, og da MM i dette ord utvivlsomt er tegn for
dd, må vi tildele runen samme betydning på første sted.

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 63

Dette er også i sig selv det sandsynligste, da formerne her
kun er en lille ændring af de M-former, vi træffer i andre
tyske indskrifter, hvor bistavene ikke altid når helt nd til
enderne af hovedstaven (sml. spænderne fra Bezenye og
spændet fra Osthofen). Men M er i Tyskland ikke indkommet
fra England, men har i vor indskrift ved en parallel ud-
vikling fået samme form som den oldengelske d-rune.

Med formen M for M stemmer ganske den femte rune i
linjen h. At der her ikke kan læses ^, har jeg foran påvist.
h kan da, som også Bugge mener, kun være tegn for 1,
altså en ændring af det sædvanlige T, idet bistaven her lige-
som i M udgår fra hovedstaven et godt stykke neden for
dens top. At opfatte h som ændring af + og altså som tegn
for n forbyder naturligvis den to gange forekommende regel-
mæssige n-form +. Endelig må den sjætte rune >r, om hvis
betydning jeg håber i en følgende afhandling at få lejlighed
til at udtale mig udførligere, her nødvendigvis, som både
Henning og Bugge antager, være tegn for en i-lyd, som rune-
risteren sikkert lige så godt kunde have udtrykt ved den
sædvanlige i-rune I, der imidlertid slet ikke forekommer i
vor indskrift.

Hele indskriften omskriver jeg da således:

boso : wraet runa
l)k' dalinaigodd-

Om betydningen af den første linje kan der naturligvis
ikke være mindste tvivl. Den tolkning, jeg for 20 år siden
(Runeskriftens opr. s. 263 f.) gav af disse ord, og de sprog-
historiske slutninger, jeg den gang drog af dem, fastholder
jeg også nu (sml. Die runenschr. s. 64). Det har derfor
glædet mig, at Bugge i modsætning til Henning har sluttet
sig til min opfattelse både af sprogformen i indskriften og af
runa som flertal (Norges Indskr. s. 137f.)\

^ At også ruDo på Einang-stenen er flertal og fejl for
run OR, nærer jeg efter Bugges udvikling (s. 79 ff.) ikke længer

64: DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

At I)k. i anden linje er forkortet skrivemåde for {)ik,
således som Henning antager, har jeg altid trot, og i det
sidste ord i linjen, som jeg efter de ældre tegninger mente
at kunne læse goid(iu) eller lignende, formodede jeg nutid
af et til oldnord. gæda svarende udsagnsord: »dig — her-
efter et kvindenavn, hvis form jeg ikke kunde bestemme —
skænker jeg denne gave«. Det er dette, som jeg tillige med
det formodede peo eller l)io i slutningen af første linje i Die
runenschr. s. 64 not. 2 kaldte »unsichere vermutungen, die an-
zufuhren hier nicht der rechte ort ist.« Den undersøgelse, som
jeg nu har været i stand til at foretage af originalen selv, viser,
at mine formodninger på grundlag af de ældre tegninger var
urigtige i flere enkeltheder, men at jeg dog var på den rette
vej til forståelsen af indskriften i sidste linje. Der kan nem-
lig ikke være mindste tvivl om, at vi i godd- har det ud-
sagnsord, som styrer [)(i)k; men godd- kan kun være fortid
af et udsagnsord godian = oldnord. gæåa og må altså
nødvendig udfyldes godd[a], så at den sidste utydelige rune
må være M. Ordet er her brugt på samme måde som det

tvivl om. Jeg forstår altså også med Bugge [)aR som sted-
ord (*disse'), ikke som biord (*der'), og jeg tror, at det sidste
måtte skrives [)ar. Når jeg tidligere antog, at biordet *der'
i runeindskrifterne havde r, tænkte jeg netop på Forsa-
ringens j^slr efter Bugges tolkning; men jeg anser nu hans
nye tolkning af {)aR = [)aiR for den eneste rette. Til de
af Bugge anførte eksempler på t)ar, hir i runeindskrifter
fdjer jeg det ofte forekonunende hi ar på Åkirkeby-fonten,
som endnu n5je skiller R og Å\,

Henning, som s. 86 f. vaklede mellem de to lige urigtige
læsninger gonda og golda, tilfojer s. 139: »Das letzte
wort låsst sich bequem zu go[l]d[a] *begrusste er" ergånzen.
Daneben ist aber noch eine andere mOglichkeit denkbar. Wenn
nåmlich an der betreffenden stelle zwei runische M in ein-
ander gezogen sein soUten, was, wie auch unsere abbildung
zeigt, durchaus mdglich ist, kOnnte man an ein dem altnor-
dischen gæda *beschenken, schmiicken', angels. gédian . . .
entsprechendes werbum denken«, og han henviser til brugen

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 65

tilsvarende, hyppig forekommende oldnord. gæda e-n, 'skænke
én en gave'. Medens formen godda har bortkastet stamme-
selvlyden ligesom oldnord. gæddi, vilde gotisk og nordisk i
de ældste indskrifter naturligvis have formen godida. Med
det dobbelte M i X5^MM[^] stemmer Charnay-spændets IMMF+
iddan fuldstændig.

Jeg tilfojer endnu kun, at der ikke er nogen som helst
grund til at antage, at der efter godd[a] har fulgt flere
runer; man kunde jo f. eks. tænke på ordet ik 'jeg'. Men
syntaktisk må tredje person, svarende til wraet i øverste
linje med bo so som grundord, her kaldes langt naturligere
end første.

At den person, der ejede spændet, var en kvinde, frem-
går deraf, at det er fundet i en kvindegrav sammen med et
ganske lignende spænde uden indskrift^. Hendes navn står
efter t^O)^ ^g lyder dalina. Ganske vist kan dette navn
ikke påvises i ældre Tysk; men da vi finder mandsnavnet
Tallo^ som jeg med Forstemann (sp. 330) er tilbojelig til at
henføre til samme rod som nord. -dallr i Heimdallr o. s. v.,
samt flere med Dal- begyndende navne, af hvilke enkelte

af gæda i den ældre Edda. SkOnt Hennings formodning
om det sammenslyngede MM er urigtig, har han altså anet,
hyilket ord sammenhængen her naturlig kræyede. Den an-
førte bemærkning af Henning, som jeg først er bleven op-
mærksom på, efter at jeg havde afsluttet min undersøgelse
af Freilaubersheim-spændet , viser ligesom min egen 20 år
gamle formodning goidiu, hvor let tanken her ledes hen på
oldnord. gcuda^ hvad der er mig et yderligere bevis på rigtig-
heden af min ovenfor givne tolkning.

Mod Bugges skarpsindige tolkning af indskriften (Norges
Indskr. med de ældre Runer s. 137 f.) havde jeg, for end
jeg selv havde undersøgt denne, ved siden af mange andre
store betænkeligheder (formen af 5^ i ^^ i anden linje, læs-
ningen af M som m, manglen af skilletegn mellem mal ina,
formen goimi og ordets forbindelse med gen stand sf orm) den
hovedindvending, at ejeren ifølge denne tolkning måtte an-
tages at have været en mand.

5

66 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

kan høre sammesteds hen, vilde Dallina være et regelmæssig
dannet kvindenavn.

Indskriften på Freilaubersheim-spændet oversætter jeg
altså :

»Bose skrev runerne.
Dig Dallina skænkede han gaven«.

Hermed håber jeg endelig at have fastslået læsningen og
tolkningen af denne indskrift. Om gengivelsen af de enkelte
runetegn og deres betydning antager jeg i hvert fald, at der
ikke længer vil herske tvivl.

Efter at jeg i det foregående har afsluttet behandlingen
af de indskrifter, hvis læsning og tolkning jeg anser for sikker,
vender jeg mig til det sidste mindesmærke, som jeg har haft
lejlighed til personlig at undersøge, men hvor undersøgelsen
des værre kun har ført til et negativt resultat, idet jeg vel
ser mig i stand til at påvise det urigtige i de tidligere læs-
ninger og tolkninger, men ikke til selv at yde et positivt
bidrag til en rigtig forståelse. Dette mindesmærke er

Runespændet fra Osthofen.

Det skiveformede spænde, hvoraf kun godt halvdelen er
bevaret, dannes af to plader af tyndt bronzeblik, der adskilles
ved en tynd træskive. Pladerne sammenholdes i midten af
en stift og langs med randen af en tynd ombojet bronzering,
der på forsiden er prydet med siksaklinjer. Forsiden har
været stærkt forgyldt, men forgyldningen er som sædvanlig
slidt af de fremstående dele. På forsiden er det cirkelrunde
midtparti, der uden tvivl har været fyldt med farvet glas,
hvoraf dog intet er lævnet, omgivet af en tynd opstående,
med riller forsynet bronzeplade, af hvilken et storre stykke
mangler (Hennings tegning er her unojagtig). Uden om
denne er med et stempel ligesom på brakteaterne indslået en

67

række ved et bladornameot adskilte cirkler (oprindelig seks,
af hvilke de fire er bevarede), der hver indeliolder en fan-
tastisk fiigl af samme form. Rundt om dette hovedornament
leber atter en smal rand med en perlerække.

Runespænde fra Osthoren.

Bagsiden, af hvilken des værre et betydelig mindre
stykke er bevaret end af forsiden, er forsynet med syv kon-
centriske linjer, af hvilke de to yderste benyttes som ramme-
streger for en runeindskrift. I denne, der løber fra venstre
til hftjre, er flere af de smukke, fint indridsede tegn endnu
overordenlig velbevarede og tydelige, idet både de koncentriske
linjer og runerne viser sig sorte og derved træder stærkt frem

68 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

på den blanke metalflade, så at de står klart også for blotte
ojne. På andre steder er spændet derimod så ødelagt af
rust, at de runer, der har stået her, enten er fuldstændig
forsvundne, eller kun bevarede i svage og usikre spor. An-
gående læsningen i det enkelte bemærker jeg:

Af de to første klare og så godt som fuldstændig bevar-
ede runer XSt er X lidt bredere i øverste end i nederste del;
i det slanke, smukt formede St hænger øverste og nederste
linje til hojre ikke helt sammen, medens de til venstre skærer
hinanden. Herefter følger det sted i indskriften, der er stærkest
medtaget, idet pladen ikke blot er ødelagt af rust, men også
gennemboret af et storre hul. Det er derfor umuligt med
sikkerhed at bestemme, hvilke runer der har stået mellem St
og det godt 6 mm. fra enden af ^-ets nederste hojre stav følg-
ende tydelige T. Hvad der endnu ses mellem ^ og T er nemlig
kun følgende: Til venstre for det ødelagte sted findes lige
ved dets top umiddelbart efter ^ en lille skråstreg, der står
så bestemt og er så regelmæssig, at jeg ikke nærer tvivl om,
at vi her har lævning af en rune. Derimod er en lille lod-
ret stav, der står i forbindelse med den nævnte stregs top
til venstre, så ubestemt i sin form og står desuden så nær
ind til ^, at jeg anser det for umuligt med sikkerhed at af-
gore, om også den er en del af runen, eller en af de mange
ved oksyderingen fremkomne pletter. Medens Henning ikke
omtaler de nævnte linjer ud for toppen af ^, har han trot lige
efter denne rune at kunne følge nederste halvdel af en lodret
stav. Heri kan jeg ingenlunde være enig. Hvad Henning her
forveksler med en indridset linje, er åbenbart en ved rust frem-
kaldt fure i metallet, der på dette sted er fortæret i
en så stor dybde, at ethvert spor af de indridsede
linjer nødvendig måtte forsvinde.

Hvis kun den lille skråstreg ved toppen af pletten efter
^ er indridset, kan den ifølge sin form næppe være lævning
af nogen anden rune end ^ (eller ^ som på det ene spænde
fra Bezenye), da staven for at danne X (eller Y, der også

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 69

af andre grunde er h5jst usandsynligt) måtte have storré
hældning. Hører derimod også den lille lodrette linje, der
hænger sammen med skråstregen, til den i øvrigt forsvundne
rune, hvad jeg ikke tor afgore, må denne snarest have været
M, sk5nt også P, ^ og K (men rigtignok af anden form end i
det følgende) var mulige, hvorimod skråstregen måtte have
storre hældning, hvis her havde stået 11, M, T, ^ (vel også h,
så fremt det havde haft en lignende form som i det følgende).

Endelig ses på hojre side af hullet og den store rust-
plet 4: mm. fra enden af 5^-runens h5jre fod nederste del
(omtrent halvdelen) af en tydelig ret stav, der løber omtrent
parallel med hovedstaven i det følgende f; staven når ikke
helt ned til rammestregen, men ender et ubetydeligt stykke
oven for denne. Øverste del af denne stav har derimod
ikke efterladt noget som helst tydeligt spor. Heller ikke af
de bistave, som muligvis er udgåede fra runens øverste del,
findes der noget spor. Hvis runen derimod havde haft en
bistav på midten (f. eks. + eller +), er der næppe tvivl om,
at vi endnu vilde finde meget tydelige lævninger af denne, da
den blanke metalflade på dette sted i det hele er velbevaret.

Afstanden mellem foden af den nævnte rette stav til
hojre for hullet og foden af hovedstaven i det følgende uskadte
r er godt 2 mm., altså et betydelig storre rum, end vi ellers
finder mellem to runer. I dette rum ses imidlertid i den
blanke metaloverflade et antal sorte pletter, af hvilke to lige
over hinanden midt i rummet gor et så regelmæssigt indtryk,
at jeg anser det for i hojeste grad sandsynligt, at vi her har
lævning af to indridsede punkter, der har tjænt som skille-
tegn. Herved vilde på en naturlig måde afstanden mellem
r og den foregående rune blive udfyldt. Derimod har vi
ikke fra de øvrige spændeindskrifter noget eksempel på, at
et tomt rum mellem to runer er blevet bragt som ordadskil-
lelse, hvad der altså yderligere styrker opfattelsen af punkt-
erne som skilletegn. Henning, som s. 71 antog, at mellem-
rummet 'mellem r og den foregående rune »alier wahrschein-

70 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

lichkeit nach einen einschnitt zwischen zwei worten andeuten
sollte<s formoder derimod s. 73, at pletterne i mellemrummet
er lævninger af skilletegn; men medens Henning tror at finde
fire punkter under hinanden (som på Charnay-spændet), kan
jeg som sagt kun anse de to midterste pletter for virkelige
punkter (altså svarende til de to småstreger på Freilaubers-
heim-spændet), hvorimod Hennings øverste og nederste punkt
har en ganske anden karakter og utvivlsomt er rustpletter
ligesom de øvrige 'punkter', der omgiver dem.

Efter det foran fremsatte anser jeg både Bugges læsning
af det første ord som X^M og den ene af de af Henning
opstillede formodninger X^MH for lige uforenelige med pladsen
og de lævnede runespor. Heller ikke tillader pladsen at læse
X^Mfl efter Hennings andet forslag. Hvis den lille skråstreg
ud for toppen af ^ virkelig, som jeg tror, er lævning af en
runestav, kan den tredje rune overhovedet ikke have været
M, og også Hennings tredje formodning X^MP må da betegnes
som umulig. Mod den sidste læsning taler også det hojst
usandsynlige i, at den rette stav lige efter hullet skulde have
haft to bistave på hojre side, uden at vi endnu fandt mindste
spor i al fald af den nederste. Som læsninger, der vilde
passe fortrinlig med pladsen og de lævnede spor, nævner
jeg X^jn, X^^T eller X^MH (med M nær ved ^, idet den
lille skråstreg og den dermed forbundne lodrette streg var
lævning af øverste venstre del af M*).^

1 Derimod kan de nævnte linjer på grund af skråstregens stil-
ling ikke være lævning af øverste venstre del af et M. Hvis
der har fulgt et M efter X^, må den venstre lodrette stav
have ligget lige til hOjre for den lille skråstreg, og både
denne og den dermed forbundne lodrette linje må i så fald
være tilfældige rustpletter. Men til Hennings X^Mfl vilde
der da ikke blive plads, hvorimod X^Mfl fortrinlig vilde
passe til rummet, når vi opfatter de to små linjer som
lævning af M.

^ På tegningen hos Stephens findes mellem ^ og T slet ingen
antydning af det store hul, men derimod de fire runer KRYT

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 71

Utvivlsomme er de efter det første ord følgende fem
runer mRPM. Formen både af H, hvis venstre stav ikke blot
løber ud over rammestregen, men endogså et lille stykke ud
over den neden for denne liggende linje, og af R, hvis bistav,
der ikke hænger helt sammen med hovedstaven, løber et
godt stykke neden for rammestregen, er noget usædvanlig;
men da de to runer står sammen, kan der ikke være tvivl
om deres betydning. Mellemste del af bistaven i R er lidt
beskadiget af en storre rustplet. En lang stribe, der løber
hen over hovedstaven i F, er hos Stephens urigtig opfattet
som en tredje bistav i runen. Også denne rune løber lidt
neden for rammestregen. Efter F følger et sikkert M, hvis
venstre side er ubeskadiget; hoved- og bistav støder her
sammen ved den nederste rammestreg, men skærer hinanden et
lille stykke neden for den øverste. På hojre side af M begynder
en ny stor rustplet, der strækker sig hen til det følgende
tydelige M. Også i pletten er dog hojre side af M endnu
fuldkommen kendelig, og i nogen afstand derfra følges lige-
ledes tydelig en ret stav i sin hele længde. Men om denne
stav har været forsynet med bistav (bistave) på hojre side,
og hvilken rune der har fulgt efter den, er det umuligt at
afgore, da spændet her er så ødelagt og så opfyldt med til-
fældige ridser og huller, at man let kan indbilde sig snart
at se én, snart en anden rune, uden at det er muligt med
sikkerhed at fastholde en eneste virkelig indridset linje i det
rum på godt 3 mm., som findes mellem foden af den efter
M følgende rette stav og venstre lodrette stav i det næste M.

svagt, men dog tydelig gengivne. Alle disse tegn kan kun
skyldes udgiverens fantasi. Det samme gælder om de øde-
lagte runer i den følgende del af indskriften, hvor Stephens'
tegning slet ikke antyder de store pletter, men har meget
bestemte runer. Da imidlertid også mange af de fuldkommen
sikre tegn i indskriften er ganske urigtig gengivne på denne
tegning, er det næsten ubegribeligt, at den, som Stephens
siger, kan være udført efter originalen.

72 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

En ret stav, der kan følges omtrent midt imellem IM, synes mig
dog, skont den på mange steder er stærkt ødelagt af rust,
at have efterladt så tydelige spor, at jeg anser den for at
være indridset. Derimod er en uregelmæssig tværlinje, der
løber hen over den og til hojre når ned til rammestregen,
rent tilfældig. Her kan umulig læses +, og lige så umulig
kan den nævnte linje med Henning opfattes som nederste
hojre del af et ^. Det af Henning efter M formodede T^
modsiges efter min mening bestemt af de lævnede runespor.

I det efter pletten følgende fuldstændig bevarede M når
bistavene, særlig den til hojre, ikke helt ned til foden af
hovedstavene. Dette berettiger os dog ikke til med Bugge at
læse runen som m i steden for d (sml. bemærkningerne om M
på Freilaubersheira-spændet foran s. 62 f.). Efter M ses en
tydelig ret stav, fra hvis top der utvivlsomt også udgår en
bistav til hojre, skont denne nu træder svagt frem; men om
her har stået T, eller f. eks. P eller fl (P, ^), lader sig ikke
afgore. Afstanden mellem øverste del af M og T er desuden
så stor (omtr. 2 mm.), at den sidste også kan have haft en
bistav til venstre (altså T), hvad jeg dog anser for meget
usandsynligt. De lævnede spor og forholdene på spændet
taler snarest for efter M at formode et fl efterfulgt af skille-
tegn (ri:); men rustpletterne gor det umuligt med sikker-
hed at afgore, hvorledes pladsen mellem T og det følgende
tegn skal udfyldes. For f1 taler dog også den omstændighed,
at jeg 2 mm. til hojre for T endnu følger svage, men fuldkom-
men sikre spor af den mellemste del af en ret stav, som altså
kan have dannet den hojre rette stav i fl. Derimod taler
både pladsen og de lævnede spor afgjort imod med Henning
at læse FR efter M.

Nøjagtig 5 mm. fra r(?) finder jeg den yderste spids
til hojre af øverste del af et $; medens de to linjer >, der
danner denne del af runen, endnu er ganske tydelige, er hele
den øvrige del næsten fuldstændig ødelagt af rustpletterne.
Når tegningen hos Henning ligesom de tidligere tegninger

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 73

her har et fuldstændigt ^, er det derfor for storste delen ud-
fyldt ved fantasiens hjælp.

Den øvrige del af indskriften efter ^ træder ikke særlig
stærkt frem, men alle tegn er dog fuldkommen sikre. Lige
efter ^ ses et T, hvis bistave er blevne noget utydelige på
grund af en lang fure, der løber igennem dem. Hovedstaven
når ikke helt ned til rammestregen, men ender et godt stykke
oven for denne. Dette er kun tilfældet med denne rune i
indskriften og — i langt ringere grad — med den første stav
lige efter det store hul. Tæt ind til nederste bistav i T,
men dog bestemt skilt fra den, findes en ret stav, hvis midt-
erste del næsten er helt ødelagt af rustpletter. Intet taler
for, at denne stav foroven til hojre (eller på midten) har
haft bistav (bistave), der kunde gore den f. eks. til P (+)
o. s. V.; tvært imod t5r det antages, at der på grund af
spændets tilstand vilde findes tydelige spor både af øverste
bistav i et F og af en bistav på midten, hvis en sådan
havde stået der.

Efter I følger et sikkert T, i hvilket bistaven ikke hænger
helt sammen med hovedstaven som på Hennings tegning,
hvor bistaven også nrigtig udgår fra hovedstaven et stykke
neden for toppen. Jeg bemærker endnu, at en tilfældig fure
i metallet i en vis belysning kan give T udseende af at være
et temmelig regelmæssigt h Efter T ses et meget regelmæssigt,
smukt formet fl. Endelig findes efter fl oppe ved dets top
og tæt ind dertil, men dog bestemt adskilt fra denne rune
et meget klart tegn, der nærmest har form af X-runen, skont
det er meget forskelligt fra det regelmæssige X i indskriftens
begyndelse. Det ender nemlig i lang afstand fra den nederste
rammestreg, idet det kun fylder godt halvdelen af rummet
mellem de to rammestreger. Af de to linjer, der danner det,
er den ene, der når helt op til rammestregen, temmelig rund-
agtig; den anden, der begynder et godt stykke neden for
rammestregen, er mindre end den først nævnte og ganske
lige. At tegnet, hvis det virkelig skal være en X-rune, har

74 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

fået denne ejendommelige stilling og storrelse, så at det ikke
som alle øvrige runer i indskriften når ned til rammestregen,
forklares dog simpelthen deraf, at pladsen ikke tillod at ind-
ridse et almindeligt, til det første tegn i indskriften svarende
X. En lille plade, hvorpå øskenen var anbragt, gik nemlig
så hojt op på spændet, at den umuliggjorde et regelmæssigt
X, hvis stave nåde helt ud til den nederste rammestreg.
Denne plade ses endnu i sin oprindelige stilling på tegningen
hos Henning, medens Stephens' tegning også i denne hen-
seende er un5jagtig. Lindenschmit havde i sin tid løsnet
pladen for at overbevise sig om, at ingen runer var skjulte
under den, og da den manglede ved spændets ankomst til
København, er den uden tvivl senere forsvunden. Den er
derfor heller ikke gengivet på min tegning, hvor det sidste
tegn altså står frit; men dens tidligere plads på spændet kan
endnu tydelig følges. Jeg anser det derfor for hojst sand-
synligt, at det sidste tegn i linjen virkelig skal betegne X g
og ikke, som Bugge mener, skal opfattes som skilletegn ved
indskriftens slutning. Denne opfattelse bekræftes ikke af den
foregående del af indskriften, hvor de af Bugge formodede
skilletegn af samme form enten slet ikke kan påvises, eller
er i bestemt strid med de lævnede spor af indridsede linjer.
Idet jeg ved et punkt betegner de helt eller for st5rste
delen manglende og ganske tvivlsomme tegn (runer eller
skilletegn), gengiver jeg indskriften således:

? ri: ?

x^..:rnRFMi Mr.^rimx

99 9

• • •

go--:furad--de:ofileg

Bugges læsning af det første ord som god strider, som
jeg allerede foran har bemærket, bestemt både mod pladsen
og de lævnede runespor. Hvis tredje rune, hvad der er hojst
usandsynligt, har været M, må der herefter foran skilletegnet
nødvendig have stået endnu én rune, af hvilken den rette
stavs nederste halvdel er bevaret lige efter hullet og den

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 75

\

store plet. Heller ikke Bugges læsning af det af mig for-
modede de: som mi med korsformet skilletegn efter lader
sig forene med de bevarede linjer.

Både Bugges og alle de andre forsøg, der er gjorte på
at tolke indskriften, anser jeg for fuldstændig forfejlede; men
jeg må des værre tilfoje, at jeg i indskriften hidtil ikke har
fundet noget sikkert udgangspunkt for en tolkning, som
kunde give os håb om med sikkerhed at bestemme betyd-
ningen af de manglende eller helt tvivlsomme tegn. At sagen
står således, skyldes dog måske en omstændighed, hvorpå
man tidligere ikke har haft opmærksomheden rettet. Man
er nemlig altid gået ud fra den forudsætning, at
indskriften er fuldstændig bevaret. Dette forekommer
mig dog hojst tvivlsomt. De koncentriske linjer, der bruges
som rammestreger for indskriften, følges ud over denne, også
hvor pladen med øskenen var anbragt. De har dannet
cirkler over hele spændet, for nålen og øskenen blev fæstede
derpå, og det er derfor muligt, at buen på den mangl-
ende del af spændet har haft en indskrift lige så
vel som den bevarede del. Der er i og for sig intet til
hinder for, at denne del af indskriften kan have sluttet sig
umiddelbart til den lævnede med X^ begyndende del. Ti
rigtignok findes der nu foran X^ et tomt ubeskrevet rum;
men dette rum har uden tvivl oprindelig været optaget af
den ophSjning, hvorpå nålen hvilede.

Jeg tænker mig derfor, at indskriften har begyndt på
den manglende del af spændet til hojre for den plade, hvorpå
øskenen findes, derpå har måttet afbrydes ved den forhøjning,
hvorpå nålen har hvilet, men er fortsat på dens anden side
med X^-- og har endt lige ved øskenpladen med det på
grund af den ringe plads lille og uregelmæssige X. Under
disse omstændigheder bliver udsigten til at tolke den bevarede
del af indskriften og lysten til at give sig i kast med denne
opgave mindre, end hvis det var afgjort, at vi havde en
fuldstændig indskrift.

76 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

Udfyldningen af de ødelagte tegn vanskeliggores desuden
derved, at vi ikke uden videre t5r gå ud fra, at ordene i
indskriften overalt har været skrevne fuldt ud. Som spænd-
erne fra Charnay, Freilaubersheim og Balingen viser, var det
nemlig ikke ualmindeligt i disse indskrifter at udelade selv-
lyd, hvorved der altså kan fremkomme bogstavforbindelser,
som slet ikke kan udtales. Dette har f. eks. Henning under
sine forskellige udfyldningsforsøg helt overset.

Hvis ikke et nyt lykkeligt fund skulde bringe os en ind-
skrift, der kunde hjælpe os til med sikkerhed at udfinde et
eller flere af de ord, der skjuler sig i Osthofen-spændets ind-
skrift, tvivler jeg derfor på, at det nogen sinde vil lykkes
os at komme til klarhed angående denne indskrifts betydning.
Jeg vil derfor ikke engang, således som jeg har gjort og
fremdeles gor med hensyn til Charnay-spændet, opfordre lærde
studiefæller til at øve deres skarpsindighed på at tolke Ost-
hofen-spændet. Jeg frygter nemlig for, at både tid og skarp-
sindighed her vil være spildte til ingen nytte.

Overser vi nu resultatet af de foregående undersøgelser,
vil vi finde, at det uagtet alle vanskeligheder endda ikke
stiller sig så uheldigt med hensyn til tolkningen af disse ind-
skrifter, som man måske kunde være tilbøjelig til at tro. Af
de 15 kendte mindesmærker er det nemlig efter niin mening
lykkedes fuldstændig at læse og tolke de 7 (spydbladene
fra Kovel og Mtincheberg, Friedberg-spændet; spænderne fra
Bezenye og Engers; Freilaubersheim-spændet). Også den
magiske indskrift på ringen fra K6rlin (Die runenschr. s. 57
not. 5) er for så vidt klar. Endelig tror jeg med hensyn
til én indskrift (Osthofen-spændet) at have påvist det håb-
løse i her at nå til en sikker løsning.

Tilbage stiir da 6 mindesmærker, hvis indskrifter endnu
må kaldes enten helt eller delvis uforståede. Først mellem
disse nævner jeg Charnay-spændet. Vi står her over for

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER 77

en indskrift, i hvilken formen af hvert enkelt tegn siden de
oplysninger, jeg meddelte i »Runeskriftens oprind.« s. 265 f.,
må kaldes utvivlsom. Og lige så sikker er med en enkelt
undtagelse tegnenes betydning. Angående dette tegn, den
første rune i ordet klF-H^, havde jeg dog i Die runenschr.
s. 81 udtalt den formodning, at vi her vistnok havde en
af de to runer, hvis form ikke kendtes fra futharken eller
den øvrige indskrift, nemlig 1- eller ng-runen. På grund af
den forbindelse, hvori runen forekommer, anså jeg det for
hojst sandsynligt, at den var tegn for 1, altså en ændring af
det sædvanlige T. Derimod bekæmpede jeg den tidligere
antagelse, at den var en form af k-runen, eftersom denne
rune i futharken forekommer i den sædvanlige,
ganske afvigende form <. I rigtigheden af denne op-
fattelse er jeg senere bleven mere og mere bestyrket, da de
andre tyske indskrifter uden undtagelse bruger < som tegn
for k-runen (spænderne fra Freilaubersheim og Balingen).
Også Bugge ser i det nævnte tegn på Charnay-spændet en 1-rune
(Norges Indskr. med de ældre Runer s. 140), medens Henning
(s. 54) ganske umethodisk holder på betydningen k, idet han
til sammenligning bruger de langt yngre oldengelske og nor-
diske k-former, der dog først gennem forskellige mellemled
er opståede af <.

At den egenlige indskrift øverst på Charnay-spændet

lyder:

ul)fnt)ai i iddan i liano

anser jeg da for utvivlsomt. Derimod forekommer det mig
nu som tidligere usandsynligt, at de tre små runer nederst
på spændet til hojre og de to storre midt på spændet danner
en del af hovedindskriften. Med hensyn til de tre små runer
har Henning (s. 50 not. 4) dog helt misforstået mig, når han
siger, at jeg henfører dem til en anden skriver. Dette
har aldrig været min mening, og jeg har intetsteds ytret
noget sådant. Tvært imod har jeg altid været på det rene
med, at disse tre runer havde ganske samme karakter som

78 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

runerne øverst på spændet og måtte skyldes samme rune-
rister. Derimod må det uagtet Hennings modsatte påstand
anses for en kendsgærning, at>MP nede på spændet er mindre
end runerne foroven. En sammenligning mellem disse tre
tegn og de tilsvarende i futharken også på Hennings egen
tegning vil sætte dette uden for al tvivl. Men storreisen af
runerne >riF nede på spændet er jo betinget af rummet, hvor
de blev indristede, og spiller altså ingen rolle. Det er kun
den plads, disse runer indtager, og den forbindelse, hvori de
optræder, der gor det usandsynligt for mig her at finde et
ord, der udgor en del af hovedindskriften. Jeg har altid
tænkt mig, at de tre enestående runer snarest var magiske
tegn af lignende art som runerne på ringen fra Korlin. At
de to storre runer midt på spændet ikke hører sammen med
hovedindskriften, turde vel alle være enige om; men ikke en-
gang for disse runers vedkommende tor jeg med bestemt-
hed udtale, at de skyldes en anden hånd end de øvrige
tegn på spændet.

Medens altså tegnenes form og betydning i den egenlige
indskrift på Charnay-spændet ikke kan være underkastet
nogen tvivl, er indskriften som helhed endnu en gåde, og
jeg anser alle de mange forsøg, der hidtil er gjorte på at
løse den, lige fra Rafns (1858) til det nyeste af Bugge (1893),
for mer eller mindre mislykkede. Som et særlig afskrækkende
eksempel på de resultater, hvortil Hennings methode kan føre,
står hans behandling af denne indskrift for mig. Mulig er dog
Bugge på den rette vej, når han opfatter iddanogliano som
mands- og kvindenavn; men hverken i hans — rigtignok med
stor tvivl fremsatte — forklaring af u{)fnj)ai eller af >MF lia
kan jeg se en virkelig løsning af vanskelighederne, og først
en tilfredsstillende tolkning af ut)fnt)ai vil vise, om vi i de
to andre ord skal søge de af Bugge formodede navne.

Noget heldigere er vi stillede over for indskriften på det
storre Nordendorf-spænde, hvor vi ikke blot i P'^MH
wodan og K+FR {)onar, men også i rnn^N+l leubwini

DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER. 79

har let forståelige navneformer, hvad jeg allerede fremhævede
i »Runeskriftens oprindelse« s. 60 not. 1. Derimod er de
øvrige tre eller fire ord i indskriften mig endnu lige så ufor-
ståelige, som da jeg første gang for 27 år siden blev bekendt
med denne. For en dansk, der fra sine egne runeindskrifter
mindes forbindelsen pérr wigi (Die runenschr. s. 366), ligger
det jo snublende nær i Nordendorf-spændets wigi {)onar
at finde et tilsvarende udtryk; men jeg har af sproglige
grunde (både g og endelsen i wigi) aldrig kunnet anse denne
tolkning for rigtig, og samme standpunkt indtager jeg endnu,
skont både Bugge (Norges Indskr. med de ældre Runer s. 127)
og Henning (s. 94) har forklaret spændets wigi som »vie«,
dog med den forskel, at Henning heri finder bydemåde, med-
ens Bugge vel snarest opfatter det som ønskemåde ligesom
i de nordiske indskrifter (sml. hans bemærkning om goimi
Norges Indskr. s. 138), hvilket sidste vistnok alene er syn-
taktisk berettiget, men fra formens side volder nye store
vanskeligheder. Desuden kan læsningen af runerne hverken
i wigi eller i et af de andre tvivlsomme ord på spændet
kaldes fuldkommen sikker. Jeg tilfojer endnu, at jeg ikke
ser mindste grund til med Henning at henføre indskriften til
to forskellige runeristere. Den forskel, der viser sig i de to
indskrifter, skyldes efter min mening udelukkende runernes
storrelse; men karakteren i de storre og mindre runer og
måden, hvorpå de er indridsede, er ganske éns. Fra vore
nordiske indskrifter kunde jeg anføre utallige eksempler, hvor
runernes forskellige storrelse i samme indskrift med mindst
lige så stor ret kunde lede til antagelsen af forskellige 'hænder'.

Heller ikke for Bukarest-ringens vedkommende er
jeg gennem Hennings tolkning nåt til bedre forståelse af ind-
skriften i dens helhed. Nu som tidligere (Die runenschr. s. 63)
kan jeg kun anse betydningen af guta- og hailag for sikker.

Tilbage står endelig tre runespænder, det mindre
Nordendorf-spænde, samt spænderne fra Ems og Ba-
lingen. Alle disse frembyder forskellige vanskeligheder med

80 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

hensyn til enkelte tegns form og betydning, hvorom jeg kun
gennem selvsyn vover at udtale mig bestemt. Hvad det sidste
r på Nordendorf-spændet angår, vil jeg dog straks bemærke,
at jeg lige så lidt i denne som i Charnay-spændets indskrift
kan slutte mig til Hennings opfattelse af den nævnte rune
som tegn for k. Men også mod Bugges læsning og tolkning
må jeg bestemt udtale mig. Både Henning og Bugge anser
med god grund firr for det sidste ord i indskriften; men
medens Henning læser disse runer elk som egennavn, læser
Bugge dem »med tvivl« eik i betydning »jeg ejer«. At T
her skulde være en sideform til J" og ikke det sædvanlige,
fra en mængde andre indskrifter velkendte tegn for 1, kan
jeg lige så lidt gå ind på, som at T skal være tegn for k.
Heller ikke min egen tidligere formodning, at vi her måske
havde en ændring af + n (Die runenschr. s. 107) anser
jeg længer for rigtig. Den n-rune på Freilaubersheim-
spændet, hvorpå jeg væsenlig støttede denne formodning, har
nemlig ved min undersøgelse vist sig at være et ganske regel-
mæssigt +, hvorimod tegnet på Nordendorf-spændet efter det
mig foreliggende fotografi virkelig har formen T, altså samme
form som den ene rune midt på Charnay-spændet. Jeg er
nu mest tilbojelig til i dette tegn at se en tidlig vestgermansk
form af den gamle ing-rune. firr vilde jeg da læse el(i)ng
(sml. Eling FSrstemann sp. 373). Derimod er det tegn på
Nordendorf-spændet, der af Henning ligesom tidligere af Rieger
gengives V og læses n, medens Bugge opfatter det som 1, på
fotografiet så uklart, at jeg ikke vover at udtale mig om
dets form. Lignende tvivl frembyder læsningen og tolkningen
af Ems-spændet, hvor Hennings mad an af Bugge læses
madali (s. 142). »Også i en anden henseende», tilfojer
Bugge, »afveg min læsning af Eraser-spændets indskrift fra
Hennings«.

Ingen af de sidst omtalte 6 indskrifter, til hvis læsning
og tolkning der endnu knytter sig mange tvivl og vanskelig-
heder af forskellig art, har jeg haft lejlighed til selv at under-
søge. Jeg tor derfor håbe, at en sådan undersøgelse vil løse

I

81

i al faJd nod« af d* trivi, ov^er f t bvilke j«s i OJ€-Mikk€t

er sdllet med b«i«yn til <-Lkrh^ t^jr.«' fomi <*g b^CydniDg.

Med hensTD dl t. .Lriz^r-z. i ir4 L-ir ^-T^r j*-^ na^ d»rriinod
ingen fllnsjoocr.

Det er jo kliit, at d* *-ii^h* c-ri- ri hjdtij har vaeret
i stand dl at \s»t -cd ai Hm^ Ik -.'j f-n.a ini^kriit^, iiJke har
kannet brinøe *pro£i»]«'t.r]'eii « rt^-'ft ual'ytU'- Skont tI
her star ot«- for d* *•]!<*• k^Tji^e z tl-ke os. tviike hproa-
former, lidser nin-de^Eaftrk^T«^ d -^ drTi ^skr^vce lituratur Ka
nær i tid, at Ti ikt*- ka£ r^iru- ^^>r*r KTOjdiiKtomke retiul-
tater. For de tr^*-* nii»*'niii:**«iiaETk*T& Tt^ommeDd« er
forlioldet derfur nanik^r i:»r*i**llijT fra ået. vi iit«td*T i Norden,
hTor opda^ebiPD af d**i a:-.^</e ruii^-Ki-ri-K i virk*'li^b*'d^D alni€*d<;
Tore ojne for en san^-k*- rj, fra d^ J-^*^ r'JL*'JLd^krJft*T#^
Tidt fonk^iif *i;»r'»rf'.»niL d-er st^:»d pi et feii ga:i:iij**lt trin, at
den i maase xLisfjj*: iLat::*^ l^r^ura^-e*' M'ID grui»d*sj»rog ikke
blot for de Dordkk*-. meD ii»r ali*- £**rmaiifc'kf sj-rog- 1 mod-
saetaing berdl har m^*i**r et eu^^bX** ai d*- fonuw^ vi finder
på de ^tvfeke* ruii**imud*^iiiafrk^- Wb^ o*- rye %ipr'.»giiiKt<»riKk^
kendseaennnøer, from ri ikke ad r*^ iikhor*^'ikk r^j m^é fuld-
kommeD sikkeriied kuuc*- Kircu- '»^ til.

Ma det spr- •iiiBtt»rit.L*' Tid*jn*r af d*- bldtil k^-udu* *ty»ske'
ninemindesmaerk^r t»aj*'Q** hh.iUfii^ r:i.i2*r. har di^wr iiidbkriJter
I en anden iieiiM?euQ^ eL t»verur d*:*: iij^ «t'.»r I »et} c :J ug, neiiili;^
for forståelsen ai rLLetkj!ft*rLf t!^t'rie. Her vilde vi
endnu læns<e have lajuJet i u^ i»-ii*'C ui**G h^u*-yv ti) eu m^-n^de
sporanal, hviÉ^ ikte den feanui*'! !'::t lun^ Mm, vj uu ♦r i wtAiid
til at anstille melleni de uurdi>>å**^ iiiOKLrh^-r uj»-d iutiiark^u ]»a
Chamay-spsDdet oh te^u*'De i Q*r e^rc^r tM^k*-* iijdKLrifu*r,
barde bragt oh en sikker iHMiiui:- Or cia ruiitf^-i.rih^ii ii»^]g*f
knltorens £9J1£ ma aiTLaiiet- at vi^-re u; »stået L*'^ eu aj de
sydlig boende irermanske Ktamiijer <»i? d^rjiii at MPre vaijdr*4
mod nord (Die runeubviir. fe. JTi/ 1.^ i'aj- o*- j^otjsi.e oj: tyske

82 DE TYSKE RUNEMINDESMÆRKER.

mnemindesmærker naturligvis en ganske særlig betydning for
besvarelsen af sporsmålet om runeskriftens oprindelige form.
Men her som overalt i videnskaben gælder det at have blikket
fæstet på helheden og på sammenhængen i udviklingen og
ikke at fortabe sig i en eller anden enkelthed, som udreven
af sin sammenhæng og betragtet for sig selv let vil kunne
forvirre, hvad der i sig selv er klart. I den retning har
Henning efter min overbevisning jævnlig fejlet, idet han,
støttet til enkeltiagttagelser, alt for ofte har udkastet løse
indfald og uholdbare påstande. Disse sporsmål agter jeg
imidlertid at gore til genstand for en særlig undersøgelse.

INDHOLD.

Fundenes og tolkningens historie s. 1—8. Oversigt
over de hidtil kendte mindesmærker s. 8—16; tilfældige ridser
ansete for runer s. 8 med not. 1; falske indskrifter (spydbladet fra Tor-
cello, spændet fra Kerlich) s. 9— 11 ; lérhovedet i Berlin s. 12—13; spændet
fra Engers s. 13; de senest opdagede indskrifter (spændet fra Balingen,
spænderne fra Bezenye) s. 14—15. Mindesmærkernes geografiske ud-
bredelse og nationalitet s. 15 — 16.

Vanskelighederne ved tolkningen s. 16 -17. Almindelig
kritik af prof. Hennings værk s. 17—21.

De i indskrifterne brugte formler s. 21— 66: 1) ejerens
navn i nævueform s. 21—23 (giverens navn i nævncform og navnet på
den, hvem gaven skænkedes, i hensynsform s. 23); 2) giverens navn i
nævneform, ledsaget af et fromt ønske: spænderne fra Bezenye s. 23—46;
et ønske alene uden giverens navn: spændet fra Engers s. 46—50;
3) en længere indskrift, hvor navnet på giveren og på den, hvem gaven
skænkedes, indeholdes hvert i sin sætning: spændet fra Freilaubersheim

8. 51—66.

De hidtil he eller delvis uforklarede indskrifter
8. 66—81: spændet fra sthofen s. 66—76; Charnay-spændet s. 76— 78;
det storre Nordendorf-L/ænde s. 78—79; Bukarest-ringen s. 79; det
mindre Nordendorf-spæ >de, spænderne fra Ems og Balingen s. 79—80.

Indskrifternes betydning for sproghistorien s. 81, for
runeskriftens historie 8.81—82.

14 DAY USE

RETURN TO DESK FROM WHICH BORROWED

LOAN DEPT.

This book is due on the last date stamped below, or

on the date to which renewed.

Renewed books are subject to immediate recall.

JAN 1 9 \^

REC^n

|| aRl3' 6 8-llAt (l

LCV^ ' M r : ^ r ''^

LD 21A-45m-9,'67
(H5067sl0)476B

General Library

Universitj of Califoml«

Berkeley

Y.CII3I37